asap tager livserfaringer med fra majoren trods tidligt exit

Det blev ikke til kamp mod GamerLegion i denne omgang, som asap fra THUNDER dOWNUNDER ellers havde ønsket sig.

Dust2.dk i Köln.

På førstedagen fangede vi en glad majordebutant fra Australien, der lige havde slået og topfragget mod MIBR i sin første majorkamp nogensinde.

Nu kommer så en opdatering efter tre nederlag i streg og et exit i majoren til landsmændene fra FlyQuest.

Jeg tror, at hvad angår Counter-Strike, så er vi egentlig bare utilfredse med at præstere sådan her mod et hold, som vi virkelig gerne vil slå. Men hvis vi ser på det store billede, så er vi stadig ret optimistiske efter det her. At få en solid sejr over et godt europæisk hold, selvom det bare var en bedst-af-én, giver os noget selvtillid på den lange bane.

Vi har haft rigtig kort tid sammen på det her hold. Vi har været sammen i omkring seks eller syv måneder nu, men vi har stadig kun spillet i Australien, og der har været ting som juleferie, så vi har faktisk ikke trænet så meget sammen. Derfor synes jeg egentlig, at vi leverede en god præstation til denne turnering.

Her kan det nævnes, at TjP arbejder til daglig som lastbilchauffør og har sit eget firma.

Som du selv siger, så har I ikke haft den samme form for forberedelse som stort set alle andre hold her. Tror du, at det her er starten på noget større for jer? I har jo allerede kvalificeret jer til en major. Hvordan ser fremtiden ud for jer?

Jeg håber virkelig, at det her kan blive noget langsigtet. Nogle af vores spillere er selvfølgelig ved at være lidt ældre sammenlignet med mig og TjP. Jeg håber helt sikkert, at vi kan holde fast i den her kerne af spillere så længe som muligt.

Jeg har allerede lært så meget af de erfarne spillere, så jeg er bare glad for at blive ved med at spille og lære. Jeg har lært utrolig meget, ikke kun om Counter-Strike, men også om at være en god holdkammerat og et godt menneske. Det har virkelig bare været en fantastisk livserfaring.

Er det nemmere eller sværere at sluge, at det netop er FlyQuest, der sender jer hjem?

Det er helt sikkert værre. Det er helt sikkert værre, at det var FlyQuest. Vi er virkelig utilfredse med, at vi tabte til dem. Men når det så er sagt, så vil vi rigtig gerne se dem gøre det godt i resten af turneringen. Vi håber, at de går videre til næste stadie, præsterer godt mod de stærke hold og løfter australsk Counter-Strike generelt.

Det blev altså ikke til en kamp mod Tauson og GamerLegion i denne omgang, som asap ellers havde håbet på.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.