AaB er blandt deltagerne ved Parken Challenger Championship Season 4.

Startskuddet lyder til Parken Challenger Championship 4 - ingen VRS i gruppespillet

Parken Challenger Championship Season 4 bliver sat i gang fredag, men denne gang er der ingen VRS-point at hente før slutspillet.

Det er blevet tid til at sætte den fjerde udgave af Parken Challenger Championship i gang på hotellet Crowne Plaza Copenhagen Towers i København.

Forud for Parken Challenger Championship Season 4 har arrangørerne bag turneringsserien sat deltagergebyret ned, men det har dog ikke umiddelbart løftet antallet af deltagerhold, da kun 10 er med mod de 12 deltagerhold, der deltog i henholdsvis den første, anden og tredje udgave af turneringen.

At der denne gang er to hold færre med skyldes dog formentlig også, at majorræset er overstået, og den desperate jagt på VRS-point er stilnet af.

Den fjerde udgave af Parken Challenger Championship starter fredag klokken 13:00, hvor de første gruppekampe bliver sat i gang. De 10 deltagerhold er fordelt i to grupper med fem hold i hver. De fire bedste fra hver gruppe går videre til slutspillet, som starter lørdag den 11. april. Turneringen slutter søndag den 12. april.

Modsat de tre forrige udgaver af turneringen er der desværre ingen VRS-point at hente denne gang i gruppespillet. Gruppespillet er, modsat tidligere, ikke dækket af HLTV, der kun dækker turneringen fra slutspillet.

Her er grupperne ved Parken Challenger Championship Season 4:

Gruppe A

  • Danmark AaB

  • Danmark WAZABI

  • Danmark Sashi Academy

  • Danmark ImmuNe

  • Sverige Entropy

Gruppe B

  • Danmark Team Eclipse

  • Danmark Ølgod Efterskole

  • Danmark Gaming By Legends

  • SAW

  • LAGUNA

Selvom HLTV ikke dækker gruppespillet, så skal du selvfølgelig ikke snydes for et overblik over gruppespillet og, hvordan du kan følge med.

Herunder følger en oversigt over alle gruppekampe samt stream til de forskellige kampe.

Faktaboks

Parken Challenger Championship Season 4

Gruppe A

13:00 - Sverige Entropy vs. Danmark ImmuNe - Stream C
13:00 - Danmark WAZABI vs. Danmark Sashi Academy - Stream A
14:30 - Danmark ImmuNe vs. Danmark WAZABI - Stream C
14:30 - Danmark AaB vs. Sverige Entropy - Stream A
16:00 - Danmark WAZABI vs. Danmark AaB - Stream A
16:00 - Danmark Sashi Academy vs. Danmark ImmuNe - Stream C
17:30 - Danmark AaB vs. Danmark Sashi Academy - Stream A
17:30 - Sverige Entropy vs. Danmark WAZABI - Stream C
19:00 - Danmark Sashi Academy vs. Sverige Entropy - Stream C
19:00 - Danmark ImmuNe vs. Danmark AaB - Stream A

Gruppe B

13:00 - LAGUNA vs. Danmark Gaming By Legends - Stream D
13:00 - Danmark Ølgod Efterskole vs. Danmark Team Eclipse - Stream B
14:30 - Danmark Gaming By Legends vs. Danmark Ølgod Efterskole - Stream D
14:30 - SAW vs. LAGUNA - Stream B
16:00 - Danmark Ølgod Efterskole vs. SAW - Stream B
16:00 - Danmark Team Eclipse vs. Danmark Gaming By Legends - Stream D
17:30 - SAW vs. Danmark Team Eclipse - Stream B
17:30 - LAGUNA vs. Danmark Ølgod Efterskole - Stream D
19:00 - Danmark Team Eclipse vs. LAGUNA - Stream D
19:00 - Danmark Gaming By Legends vs. SAW - Stream B

Følg med i turneringen her.

#1(Med 1 svar)
10. april 2026 kl. 11:35
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Jeg er nok bare doven.

Synes Dust2 ofte slacker på lineups i deres nyheder!
#2(Med 0 svar)
10. april 2026 kl. 13:00
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Du får en hel nyhed med grupperne, alle matchups OG streams - serveret på et fad - noget som HLTV ikke engang leverer denne gang... og alligevel brokker du dig?! 😅😅

Ej, det er fair nok. Med lineups er det lidt tricky, men du har dem delvist her: liquipedia.net/counterstrike/Parken_Challenger_Cha.. (linket her er også i nyheden) - om end de ikke er 100% bekræftet - og i øvrigt for nogle ikke stemmer helt overens med lineups på HLTV. Desværre opgiver PCC ikke lineups i deres åbne deltagerliste, hvor holdene kun skal opgive HLTV profile link (Eclipse har dog som de eneste skrevet hele holdet).

Men i det mindste har du links til streams, så du kan følge kampene og se hvem der spiller for hvem... 😅
Og ellers må vi vente med de helt officielle lineups til slutspillet, hvor turneringen er på HLTV - men det er så kun for 8 ud af de 10 hold.

Ellers må du klage til HLTV. Det er også fesent gruppespillet ikke er VRS og dækket af dem denne gang. Så havde vi haft alle lineups der.
#3(Med 0 svar)
10. april 2026 kl. 14:28
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ærgerligt men også forståeligt gruppespillet mister ranking
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.