Glitched Masters 2025. FOTO: Gabriel Kulig.

ROG Journey rykker til Glitched – større svensk LAN på vej

Det svenske event rykker ind hos Glitched med udsigt til større setup.

ROG Journey tager næste skridt og rykker ind på en større scene, når eventet bliver en del af Glitched-festivalen i Jönköping. Festivalen afholdes fra 12. til 15. juni 2026 i kongrescentret Elmia og samler hvert år tusindvis af LAN-deltagere og esportsinteresserede.

Senest blev ROG Journey afviklet som Spring 2026-eventet i Stockholm, hvor 14 hold deltog i en turnering med en præmiepulje på 193.000 kroner. Eventet blev spillet på LAN i et studie, og fungerede samtidig som en platform for både etablerede og upcoming hold.

Et centralt element i ROG Journey er formatet. I modsætning til mange andre turneringer er deltagelsen ikke baseret på invitationer eller VRS-ranking, men i stedet åben tilmelding. Det giver bredere adgang til scenen og gør turneringen til en mulighed for hold uden for toppen af hierarkiet.

Faktaboks

ROG Journey Summer 2026

  • Klassifikation: VRS Tier 2 LAN

  • Lokation: Jönköping (Glitched / Elmia)

  • Antal hold: 32

  • Præmiepulje: 136.000 kroner

  • Dato: 12.-14. juni 2026

  • Format: Bo1 gruppespil. Bo3 double elimination slutspil

  • Tilmelding: Først til mølle, starter 14. april

  • Tilmeldingsgebyr:
    Turneringspakke a) 8150 kroner pr. hold. Indebærer plads i turneringen, entré for seks personer og turnerings computere.
    Turneringspakke b) 21.700 kroner pr. hold. Udover indhold i pakke a, så får holdene hotel, mad og lokal transport med i prisen også.

  • Mere info: Glitched.se

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.