Techno fra The MongolZ knifede to Astralis-spillere ved PGL Bucharest 2026.

Så du det: Techno knifer to Astralis-spillere

Selvom The MongolZ tabte til Astralis mandag ved PGL Bukarest, leverede Techno fra The MongolZ kampens højdepunkt.

Mandag eftermiddag tørnede Astralis og The MongolZ sammen i den første af de to 2-0-kampe ved PGL Bukarest 2026. Opgøret endte med en samlet 2-0-sejr til danskerne.

Mødet mellem Astralis og The MongolZ startede på The MongolZ' mapvalg, Mirage, hvor Astralis hentede deres tredje sejr i træk på mappet.

Mirage endte 13-4 i Astralis' favør. Danskerne var foran 9-3 ved pausen efter en stærk CT-side og gav kun én runde væk efter sidebyttet.

Selvom Astralis var godt kørende og dominerede på Mirage, var det alligevel Techno fra The MongolZ, der leverede kampens højdepunkt - og det skete netop på Mirage.

I pistolrunden efter sidebyttet nedlagde den 20-årige The MongolZ-spiller de to Astralis-spillere jabbi og ryu med sin kniv. Og han nedlagde vel at mærke den ene lige efter den anden.

Se klippet i bunden af nyheden.

Efter Mirage lukkede Astralis serien med en 13-9-sejr på deres eget mapvalg, Ancient, og de spillede sig dermed videre til slutspillet, som starter torsdag.

Technos flotte aktion henledte i øvrigt tankerne på blameFs ace-clutch i søndags ved HLC Beograd, hvor han i en pistolrunde på Mirage nedlagde alle fem magic-spillere - fire af dem, mens han var den eneste levende BIG-spiller tilbage - og den første blev nedlagt med et knifekill.

blameFs aktion kan ses her.

#1(Med 0 svar)
7. april 2026 kl. 10:54
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hehe :D Det er sgu griner nok :D
#2(Med 0 svar)
7. april 2026 kl. 11:03
Djoerup
De to Astralis spillere Jabbi og stavn??
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.