
Monte spiller sig ubesværet i finalen ved DraculaN
Med deres fjerde 2-0-sejr i streg er holdet nu klar til finalen.
Finalen spilles torsdag aften, og det første hold er nu på plads i den afgørende kamp.
Her mødtes M80 og Monte i kampen om en direkte plads i turneringens sidste kamp, mens taberen må en tur i lower bracket.
Kampen startede på Ancient, og som tidligere i turneringen er Gizmys mandskab det stærkeste på serveren. De vandt sikkert 13-4 efter en 11-1-føring på CT-siden.
Herefter ventede det klassiske map Dust2. Monte startede igen bedst med en 8-4-føring, men på T-siden fik M80 vendt opgøret og overtog føringen. Det varede dog ikke længe, inden Monte igen tog kontrollen og lukkede mappet 13-10.
Dermed er Monte klar til finalen, som spilles senere på aftenen.
M80 møder Alliance i kampen om den sidste finaleplads, hvor vinderen skal op imod Monte i kampen om trofæet i Rumænien.






























