
Tidligere The MongolZ-stjerne sender Sashi hjem fra Rumænien
Sashi er ude af Digital Crusade DraculaN Season 6 efter et 0-2-nederlag til Passion UA.
Efter at have sendt Liquid hjem tirsdag aften skulle Sashi ud i endnu en stor overraskelse for at komme videre fra lowerbracket-semifinalen.
Denne gang ventede Passion UA, der tirsdag tabte til Monte.
Kampen blev skudt i gang på danskrenes mapvalg, Nuke, men de var sløve fra start og længe om at melde deres ankomst på serveren. Det gjorde de til gengæld med stil på CT-siden, hvor de efter at have været bagud 3-9 bragte kampen i overtid.
Desværre for Cabbis mandskab kom comebacket aldrig helt i mål, og de tabte mappet med 14-16.
På Mirage var Sashi bedre med fra start, men en storspillende Senzu satte en stopper for det danske mandskab med 25 kills og en 1,83-rating.
Nederlaget sender Sashi hjem fra Rumænien, mens Passion UA avancerer til finalen i lowerbracket, hvor de noget overraskende skal op imod Alliance, der slog Aurora 2-1 i lowerbracket-semifinalen.
Sejren er meget betydningsfuld for det svenske mandskab, der fortsat holder liv i deres drøm om en plads til majoren.

































