
MongolZ sender Liquid hjem
Liquid er dagens tredje mandskab, der er slået ud af BLAST Open Rotterdam, efter at EliGE og kompagni netop har tabt med 0-2 til MongolZ i lowerbracket-semifinalen.
Opgøret blev skudt i gang på Liquids map, Ancient, hvor det var MongolZ, der kom bedst fra start med en 8-4-føring på CT-siden. I anden halvleg fik Liquid gentaget MongolZ' succes, hvorfor mappet skulle en tur i overtid.
I overtiden vandt Liquid den første runde på CT-siden, men MongolZ var hurtige til at svare igen ved at vinde de næste to runder. Efter sideskiftet vandt Liquid igen den første runde, men måtte se sig slået efter at have tabt de to næste runder atter engang.
Liquid var derfor tvunget til at vinde Mirage, hvor det igen var en tæt affære. Holdene var helt lige i første halvleg og fortsatte således ovre i den anden, men i de døende runder var MongolZ det bedre hold og tog sejren.
Sejren betyder, at The MongolZ er videre til lowebracket-finalen, hvor en plads i kvartfinalen i Rotterdam er på højkant. De skal møde vinderen af dagens sidste opgør.
Udover Liquid er TYLOO og NRG også blevet elimineret denne søndag. Senere i aften skal Spirit og 9z i ilden om at holde sig i live og spille sig tættere på slutspillet.


























