
Officielt: Ukrainsk talent erstatter Maden
fnatic henter ukrainske Br4tkO, der overtager Madens plads på holdkortet.
Det meddeler fnatic onsdag, efter flere kilder berettede om skiftet.
Den 18-årige Br4tkO kommer ombord fra det ukraniske hold Lazer Cats, som han har repræsenteret siden august sidste år. Dem får han snart gensyn med i Bukarest, hvor han også får sin debut for fnatic.
Fart på i Bukarest
fnatic drager inden længe mod Bukarest, hvor de spiller med ved BC Game Masters Championship. Her får Br4tkO sin fnatic-debut i åbningskampen mod rumænske aimclub den 24. marts.
Foruden fnatic deltager her også danske ECSTATIC og Tricked, samt navne som G2, HEROIC, Monte og blameFs BIG.
Holdet bliver hængende i den rumænske hovedstad, da de også har planlagt at spille DraculaN, der skydes i gang få dage efter BC Game Masters.
Ved DraculaN får Br4tkO gensyn med sine nu tidligere holdkammerater fra Lazer Cats, der også spiller med. I stedet for Br4tkO stiller Lazer Cats op med sdy, der i øjeblikket sidder på bænken i ENCE. Det skriver Lazer Cats i et opslag på X.
fnatic består af:
-
KRIMZ -
fEAR -
jambo -
jackasmo -
Br4tkO -
Independent (Coach)
-- -
Maden (Bænket)








