headtr1ck skifter fra B8 til Inner Circle.

Ukrainere bekræfter tilgangen af tidligere NIP-spiller

Helt som ventet og akkurat som rygtet fortsætter den tidligere NIP- og B8-spiller headtr1ck hos Inner Circle.

Det ukrainske mandskab Inner Circle har fundet afløseren for Flierax, som blev bænket og sat til salg for en uge siden. Helt som rygtet lød, overtager headtr1ck hans plads i Inner Circles startfemmer.

Inner Circle annoncerede tilgangen af headtr1ck i et opslag på X tidligt lørdag eftermiddag. Hovedpersonen selv har også efterfølgende været på tasterne på X og kommenteret på sit skifte.

Den 21-årige ukrainer har senest tørnet ud for landsmændene fra B8. Her nåede headtr1ck at være en del af holdet i næsten to år, fra april 2023 til januar i år, hvor han blev bænket. Han sad på bænken i et par måneder, inden skiftet til Inner Circle blev en realitet.

Udover tiden i B8 har headtr1ck tidligere i karrieren også spillet for NAVI Youth, NAVI Junior og NIP. Hos NIP fik han dog aldrig det helt store gennembrud, og efter et år i organisationen skiftede han videre til B8.

At det blev headtr1ck, der afløser Flierax i Inner Circles startfemmer som holdets nye AWP'er, kommer i øvrigt ikke som den store overraskelse, da den hviderussiske insider harumi mere eller mindre allerede havde afsløret skiftet på forhånd.

Inner Circle består nu af:

  • Dawy

  • onic

  • cptkurtka023

  • zeRRoFIX

  • headtr1ck

  • jR (Coach)
    --

  • nifee (Bænket)

  • Flierax (Bænket)

headtr1cks første opgave med sit nye hold bliver slutspillet i onlineturneringen CCT Season 3 Europe Series 18. Der venter dog også snart en tur på LAN for ham og resten af holdet.

Fredag kunne turneringsarrangøren PGL nemlig annoncere, at brasilianske Imperial har trukket sig fra PGL Bukarest 2026, og Inner Circle har overtaget deres plads på deltagerlisten. PGL Bukarest løber af stablen fra den 3. til 11. april.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.