Dawy (th.), onic (tv.) og Inner Circle deltager ved PGL Bucharest 2026.

Imperial trækker sig fra PGL Bukarest - ukrainsk hold træder til i stedet

Ukrainske Inner Circle kommer med til PGL Bukarest på et afbud fra Imperial, der har valgt at prioritere major-ræset.

Deltagerlisten til PGL Bukarest 2026 er blevet et brasiliansk hold fattigere og et ukrainsk hold rigere, efter Inner Circle fredag overtog Imperials plads i turneringen.

Brasilianske Imperial har ganske enkelt valgt at trække sig fra PGL Bukarest, som de ellers havde kvalificeret sig til via den lukkede sydamerikanske kvalifikation til turneringen.

Imperial har valgt at trække sig fra turneringen for i stedet at fokusere på major-ræset, hvor pladserne til sommerens major i Köln bliver fordelt baseret på Valves rangliste den 6. april. PGL Bukarest afvikles fra den 3. til 11. april - hvor cutoff-datoen til majoren altså falder midt i turneringen - og turneringen tæller derfor heller ikke med i regnskabet frem mod majoren.

Ind i stedet for Imperial kommer ukrainske Inner Circle som nævnt med på et afbud. Det annoncerede turneringsarrangøren PGL fredag aften i et opslag på X.

Inner Circle endte som toer efter FOKUS i den lukkede europæiske kvalifikation til PGL Bukarest. Turneringen i Rumæniens hovedstad bliver holdets første tier-1-turnering i år siden BLAST Bounty 2026 Season 1 i begyndelsen af året.

Deltagerlisten ved PGL Bukarest 2026:

Danmark Astralis
FaZe
FUT
FOKUS
3DMAX
BC.Game
B8
Inner Circle

PARIVISION
The MongolZ
The Huns
Brasilien Legacy
Brasilien MIBR
USA NRG
USA M80
USA Voca

Det ukrainske mandskab bænkede og satte for nyligt holdets AWP'er Flierax til salg. Den tidligere B8-spiller, headtr1ck, er blevet sat i forbindelse med holdet som erstatning for Flierax.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.