
Betclic besejrer København - Altekz får sølv
Det blev hverken device, n1xen, Beccie, KralleJ, BlocH, Borsty og heller ikke Altekz, som endte med guldet i Crown Plaza Copenhagen Towers.
I stedet kunne polske Betclic løfte trofæet efter 9 kampe og 16 maps over tre dage på Amager, hvor Parken Challenger Championship tager sted.
Altekz blev den bedst placerede dansker, men måtte se sig slået i finalen af Betclic 2-0.
AM har også et par kampe og en del flere maps på bagen, da de tog vejen til finalen gennem hele lowerbracket efter et nederlag til MASONIC i deres første kamp i slutspillet.
Altekz' hold kom godt fra start i finalen, da de bragte sig foran 5-0 på T-siden af Dust2, men så indhentede Betclic dem for at gå til pause á point. Mappet fortsatte med at være tæt til det sidste, hvor AM havde mulighed for at bringe Dust2 i overtid, men Betclic vendte en 3v5-situation til deres fordel og lukkede banen.
Det viste sig at blive skæbnesvangert for AM, for Betclic var overlegne på deres eget map pick Anubis, som de tog 13-4.
Plads- og præmiefordeling ved Parken Challenger Championship 2:
1.
Betclic - 37.000 kroner
2.
AM - 19.000 kroner
3.
Johnny Speeds - 11.000 kroner
4.
Voca - 7.500 kroner
5.-6.
100 Thieves
5.-6.
MASONIC
7.-8.
FOKUS
7.-8.
AaB
9.-10.
KOLESIE
9.-10.
Sashi
11.-12.
Avanti
11.-12.
Evo Novo
Læs også: BlocH: "Jeg har en drøm om at blive professionel. Så er jeg sgu da ligeglad med 10.000 dollars"


























