BlocH og Avanti jagter VRS-point i Parken Challenger Championship 2.

BlocH: "Jeg har en drøm om at blive professionel. Så er jeg sgu da ligeglad med 10.000 dollars"

BlocH fortæller om at få et shady tilbud i sin indbakke.

Avanti er ikke et hold, der normalt spiller mange HLTV-kampe.

Det prøver de at rette op på nu. Holdet med den danske kerne spiller med i Parken Challenger Championship 2. De var også med i første udgave af eventet og senere på måneden tager de til Level Up LUND!.

Vi er til stede på Crown Plaza Copenhagen Towers, hvor Parken Challenger Championship spilles, og her fik vi os en snak med BlocH, der fik en del opmærksomhed op til turneringen ved at dele et tilbud om at matchfixe, han havde fået.

Hvad er jeres mål med at deltage her? Hvad ligger bag beslutningen om at deltage i PCC1 og PCC2?

Hvis vi tager den fra Parken Championship Challenger 1. Der deltog vi bare for at få noget erfaring og få de her HLTV-kampe, som vi allesammen drømmer om. Vi gik ind med den indstilling, at vi ville yde 110% af, hvad vi kunne, og så var det fint.

Det gik jo så meget flot, kan man sige. Vi fik nogle fine resultater, og det gav os noget mere blod på tanden. Så spurgte Parken, om vi ikke ville med til 2'eren, og selvfølgelig ville vi det.

Nu har vi det mindset, at nu har vi fået vores HLTV-kampe, nu vil vi gerne have nogle VRS-point. Men for at få VRS-point, så skal du vinde én kamp, så vores mål til det LAN her, det er at vinde én kamp.

Vi så godt nok gået 0-2 og er virkelig blevet løbet over, men vores målsætning er at vinde en kamp, og det har vi tre forsøg til endnu.

At komme på Valves officielle verdensrangliste åbner op for en masse ting. Både deltagelse i flere turneringer, men det hjælper også på seeding, når man tager til de her åbne LANs.

Vi satser meget på, at nu skal vi til Level Up LUND! snart. Der vil vi gerne have en bedre seeding. Det er VRS-seedet, så hvis vi kan få nogle point nu, så er vi bedre seedet til Lund. Forhåbentligt kan vi så skaffe nogle flere VRS-point der.

Vi vil også gerne spille United21. Det kræver også, at vi får nogle resultater. Vi er i kontakt med dem, men de siger, at vi skal have nogle flere resultater. VRS-point gør bare meget. Det åbner for mange turneringer, så det er helt klart det, vi jagter efter.

Avanti havde også en mulighed for at deltage i kvalifikationerne til POWER Ligaen og få deres HLTV-kampe og måske en sejr den vej igennem, men det endte det ikke med, og det var et bevidst valg.

Nu er vi jo mange hold i Avanti. Vi er main holdet og så har vi NXT-holdet, et U17- og et U15-hold. Fordi vi er et internationalt hold, så har vi sagt til NXT-holdet, at alt det nationale i Danmark får de lov til. Gamebox, POWER Liga-kval og så videre, for vi kan ikke deltage i de samme turneringer. Så tager vi alt det internationale: ESEA, PCC og alle de her andre turneringer for ligesom at dele det op, for ellers havde de ingenting. Så det er egentlig derfor, vi har valgt at gøre det sådan.

I Parken Challenger Championship 1 var det største navn s1mple. Denne gang er det device og rain, men begge gange er Avanti havnet i den modsatte gruppe af de allerstørste stjerner. Det ærgrer BlocH en smule, da han gerne vil testes af mod de største og se, hvad det kan.

Vi vil sindssygt gerne møde nogle af de store stjerner, også for at teste os selv af og se, hvor vi lander. Vi synes faktisk også, nu lyder det måske lidt sjovt, men det er lidt nemmere at spille mod bedre modstandere end de her top 50, top 100 i verdenen.

De gør nogle sjove ting, der virker for dem, hvor når man spiller mod tier 1, så giver det mening, det de laver. De er stadig så gode til det, at vi får tæsk, men det giver mening, og vi kan følge med i spillet. Men selvfølgelig er det et mål at møde 100 Thieves, det kunne være rigtig sjovt.

"Hej, jeg har et business offer til dig og dit team, hvad er din discord?"

Selvom Avanti ikke er et af de store hold i PCC2 og BlocH ikke er device, så er det alligevel ham, der er løbet med opmærksomheden op til turneringen. Det er han, fordi han valgte at dele et tilbud om matchfixing på X i et opslag, der er gået viralt.

Hvordan kom I i kontakt med hinanden?

Han tilføjede mig på Steam. Man får tit venne-anmodninger fra alle mulige tilfældige, og jeg accepterer dem aldrig, men lige med den her så jeg, at vi havde nogle fælles venner - nogle andre spillere, så jeg tænkte "nå, så kan jeg godt acceptere, det kan være han vil mig et eller andet."

Så sagde han "Hej, jeg har et business-offer til dig og dit team, hvad er din discord?"
Det ville måske sætte gang i nogle alarmer hos andre spillere, men fordi jeg er lidt uerfaren, så tænkte jeg, at det lød spændende.

Så skrev han bare ud af det blå: "Jeg vil tilbyde dig 10.000 dollars når I skal spille Parken Challenger Championship."
Så sagde jeg: "10.000 for hvad, vi skal jo allerede deltage, så jeg forstår ikke hvad du mener."
"Jamen I får 10.000 for at tabe alle kampene". Tak, men nej tak, held og lykke med al din betting, jeg håber du taber alle dine penge. Jeg står ikke inde for det der.

Det er første gang, BlocH personligt har været udsat for noget lignende.

Man har jo altid hørt om matchfixing, især i tier 2 og tier 3 for der er det lidt nemmere at skjule, når der ikke er så meget hype på det. Jeg har hørt om nogle spillere, der har fået de her tilbud, men det har aldrig været seriøst, eller det har altid virket lidt troll, synes jeg.

Men når jeg så er gået rundt og snakket her, og der er mange spillere, som er kommet hen til mig nu efter mit tweet er gået viralt, og fortalt, at han også har tilføjet dem, og de er også blevet kontaktet af andre, så det er jo en kæmpe ting faktisk. Der er mange, der gør det her. Jeg synes bare det er vanvittigt. Jeg forstår simpelthen ikke.

Hvorfor tror du, at vi ikke ser flere som dig, der lægger det op, sådan at alle kan se det?

Nu skal jeg ikke sige, hvad andre folk laver, og det vedkommer heller ikke mig, men jeg tror, at der er mange, som tager imod sådan et tilbud. Hvis det altså er rigtigt, jeg kan jo ikke sige, om han gjorde det for at trolle mig eller udsætte mig, eller hvad fanden han ville, men jeg tror, at der er mange spillere, som ville tage imod det. Måske ikke spillere her fra Danmark, fordi vi er dem, vi er, og tjener vores egne penge, men jeg kunne godt se folk fra andre lande, der måske ikke har det så godt økonomisk, at 10.000 dollars er ret mange penge for dem.

Ellers tror jeg bare, at folk tænker det er troll og ikke gør noget ud af det. Jeg lagde det kun op, fordi det var første gang, jeg har prøvet det, og jeg synes det var lidt sjovt. Jeg havde ikke troet, at mit tweet kunne gå så viralt, jeg tænkte bare, at jeg ville få de tætteste til at reagere på det. Men jeg kan godt se på kommentarene, at der er mange, der spørger: "Hvorfor tog du ikke pengene, du kommer ikke til at vinde nogle kampe alligevel?" Men det er jo ikke det, det handler om. Jeg har en drøm om at blive professionel og jeg vil være her og spille. Så er jeg sgu da ligeglad med 10.000 dollars, altså helt ærligt.

Avanti-holdet er ikke lønnet.

Nu har BlocH og resten af holdet to chancer tilbage for at tage en sejr med hjem fra Parken Challenger Championship 2. Her møder de amerikanske Voca og polske KOLESIE.

Det vil blive en udfordring, men holdet viste gode takter mod Betclic, hvor de spillede lige op med dem på første halvleg af Nuke.

Avanti
2 - 13
Voca
Alle maps
Avanti K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Oliver 'BlocH' Bloch Eriksen 9 - 14 -5 67.6 60.0% 0.73
Danmark Luca 'Z1noz' Stibolt Jensen 6 - 14 -8 60.5 53.3% 0.68
Storbritannien Connor 'Finui' Finucane 7 - 13 -6 45.8 46.7% 0.52
Danmark Sander 'Lynch' Daugbjerg 4 - 14 -10 59.7 60.0% 0.49
Stefan 'superflik' Božić 4 - 14 -10 31.3 46.7% 0.45
Voca K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
USA Carson 'nosraC' O'Reilly 14 - 5 +9 82.6 86.7% 1.71
USA Wyatt 'snav' Phillippi 16 - 7 +9 99.2 93.3% 1.70
USA Paytyn 'junior' Johnson 14 - 2 +12 93.2 93.3% 1.68
USA Gage 'Infinite' Green 12 - 8 +4 97.3 93.3% 1.51
USA Jeorge 'Jeorge' Endicott 12 - 9 +3 82.8 80.0% 1.18
Avanti
4 - 13
KOLESIE
Alle maps
Avanti K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Sander 'Lynch' Daugbjerg 17 - 14 +3 102.0 76.5% 1.44
Storbritannien Connor 'Finui' Finucane 7 - 14 -7 68.4 58.8% 0.79
Danmark Luca 'Z1noz' Stibolt Jensen 7 - 14 -7 47.8 52.9% 0.70
Stefan 'superflik' Božić 7 - 15 -8 48.8 52.9% 0.65
Danmark Oliver 'BlocH' Bloch Eriksen 3 - 16 -13 35.8 52.9% 0.45
KOLESIE K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Paweł 'innocent' Mocek 14 - 9 +5 93.1 70.6% 1.49
Konrad 'Qlocuu' Klocek 18 - 10 +8 88.4 70.6% 1.40
Kuba 'Markoś' Markowski 13 - 6 +7 85.6 82.4% 1.36
Maciej 'b1elany' Biliński 12 - 6 +6 78.0 82.4% 1.29
Kamil 'Sobol' Sobolewski 14 - 11 +3 90.1 88.2% 1.18
#1(Med 0 svar)
8. marts 2026 kl. 20:11
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Good guy bloch. (Y)
#2(Med 0 svar)
8. marts 2026 kl. 20:37
brink
W Bloch
#3(Med 0 svar)
9. marts 2026 kl. 09:12
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Fedt! Han har den sgu!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.