
Tauson løfter trofæet i København
GamerLegion blev de første vindere af turneringen, da de dominerede finalen ved Parken Challenger Championship Season 1.
Finalen startede på illwills map-valg Nuke, hvor opgøret frem til sideskiftet var meget jævnbyrdigt. Holdene gik til pause med en smal 7-5-føring til GamerLegion.
Men en vundet pistolrunde på T-siden gav dog momentum til Tauson og kompagni, som hurtigt trak fra og lukkede mappet sikkert med en 13-7-sejr.
Andet map på Mirage fortsatte, hvor Nuke stoppede, og her var der markant niveauforskel mellem de to mandskaber. Selvom illwill formåede at vinde begge pistolrunder, var de aldrig for alvor i nærheden af at tage kontrollen over mappet.
Det blev endnu et dominerende map for Snax’ tropper, som vandt 13-6 og dermed kunne løfte trofæet i København.
Med finalesejren sikrer GamerLegion sig ikke blot trofæet og præmiepengene, men også knap 100 VRS-point, hvilket sender dem helt op på en 14. plads på VRS-ranglisten.
Plads- og præmiefordeling ved Parken Challenger Championship Season 1:
-
1.
GamerLegion - 37.600 kr. -
2.
illwill - 18.800 kr. -
3.
SINNERS - 11.300 kr. -
4.
ECSTATIC - 7.500 kr. -
5.-6.
Phantom -
5.-6.
BC.Game -
7.-8.
Sashi -
7.-8.
MASONIC -
9.-10.
9INE -
9.-10.
MINLATE -
11.-12.
Avanti -
11.-12.
BOSS



















