dycha og illwill er klar til finalen ved Parken Challenger Championship Season 1.

Den anden finalist i København er på plads

Finalen kommer til at stå mellem GamerLegion og illwill.

GamerLegion mod illwill.

Det er finalen ved den allerførste udgave af Parken Challenger Championship.

Tidligere tirsdag formiddag sikrede GamerLegion sig finalepladsen med en sejr over SINNERS, der mod illwill i consoldiation-kampen fik en chance for at nå finalen, men tabte her med 0-2.

Allerede med det samme var der ingen tvivl om, hvem det bedre mandskab var, da illwill meget sikkert bragte sig foran med 9-3 efter en stærk T-side på Nuke.

I anden halvleg fortsatte illwill-mandskabet med at være i kontrol, efter at de vandt tre runder i streg og bragte sig på map-point, som de fik lukket efter bare to runder mere.

Dust2 var en meget tættere affære, selvom illwill kom bedst fra land med en 8-4-føring. Anden halvleg bølgede frem og tilbage, inden illwill vandt med 13-9.

Finalen mellem GamerLegion og illwill er skemalagt til at blive skudt i gang kl. 16:00, hvor det vindende mandskab sikrer sig 37.400 kroner, mens taberen får 18.700 kroner.

illwill
2 - 0
SINNERS
Alle maps
illwill K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Nemanja 'nEMANHA' Đukić 28 - 22 +6 81.7 76.9% 1.44
Ali 'hAdji' Haïnouss 34 - 23 +11 89.3 71.8% 1.29
Paweł 'dycha' Dycha 28 - 28 +0 79.7 74.4% 1.19
Cristian '7Kick' Dragos Radut 31 - 23 +8 72.7 76.9% 1.16
Adam 'adamS' Marian 24 - 22 +2 65.5 74.4% 1.14
SINNERS K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Jordan 'stressarN' Manevski 26 - 29 -3 82.9 64.1% 1.14
Mădălin-Andrei 'MoDo' Mirea 33 - 28 +5 87.8 74.4% 1.09
Max 'SHOCK' Kvapil 22 - 27 -5 57.0 59.0% 0.79
Sebastian 'beastik' Daňo 18 - 30 -12 62.4 69.2% 0.70
Kamil 'kisserek' Banak 17 - 32 -15 55.5 56.4% 0.58
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.