
Favoritter uddeler bank
Ingen overraskelser i de to første af aftenens kampe i POWER Ligaen.
AaB og Tricked slutter sig til resten af favoritterne i første spillerunde i swiss-stadiet med sejre.
AaB gjorde kort process mod Invicta med cifrene 13-6, 13-5 på Inferno og Dust2 med stærke præstationer over hele linjen.
AVJ fra Invicta gjorde flot modstand med 33 kills på trods af, at holdet kun vandt 11 runder sammenlagt.
Det var lidt mere tæt i kampen mellem Tricked og Fortress, hvor de undertippede Fortress pressede første map, Inferno, ud i overtid, før Tricked lukkede mappet 16-13.
Det var deres store chance, for Nuke var ikke tæt med cifrene 13-7.
Også her var der én, der skilte sig ud fra taberne. GrEnNiE var serverens topfragger med 44 kills, selvom Fortress tabte begge maps.

















