ECLOT lukker ned for biksen i CS-afdelingen for en stund.

Organisation suspenderer holdet: Økonomisk bæredygtighed, VRS og snyd står i vejen

Den tjekkiske organisation Dynamo ECLOT lukker midlertidigt ned for deres CS2-afdeling.

En beslutning, der træffes på baggrund af økonomiske udfordringer, manglende kvalitet i talentpuljen i deres region samt vedvarende problemer med snyd i laget lige under toppen.

Det annoncerede ECLOT onsdag på det sociale medie X.

Økonomisk bæredygtighed og VRS-systemet: At opretholde et konkurrencedygtigt niveau kræver enorme finansielle investeringer, hvilket er ineffektivt inden for det nuværende ikke-transparente og ustabile VRS-økosystem (offline buy-in-turneringer, afslutningen af RMR/MRQ). For mange hold er dette system ved at omdanne sig til en model med økonomisk pres, der ikke stemmer overens med vores princip om sund udvikling.

Spillets og scenens tilstand: Vi er skuffede over den overordnede tilstand af scenen, herunder den faldende kvalitet af talentpuljen i vores region og vedvarende problemer med snyd.

Tjekkerne stopper midlertidigt dermed med at drive et CS2-hold, hvor chancen for at spille sig til toppen er blevet sværere.

ECLOT ligger aktuelt nummer 72 på VRS-ranglisten og har haft svært ved at holde trit med toppen. I starten af 2025 lå de i top 30, men er stille og roligt løbet ind i en mur. I september faldt de helt ned som nummer 117.

ECLOT har siden 2016 haft et hold i CS2.

ECLOT bestod af:

  • Dytor

  • nbqq

  • forsyy

  • spardaus

  • Sverige kreaz

  • replay (Coach)

#1(Med 0 svar)
10. december 2025 kl. 23:41
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er jo ikke at sige til, de har jo 100% hold i hvad de udtaler i deres opslag.
#2(Med 0 svar)
10. december 2025 kl. 23:53
Hunt
Well de har selv haft deres egne lokale lans der har givet RMR pladser til dem selv, nu er det åben for alle og de får ikke deres gratis RMR pladser, så tuder de...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.