
Kødklubben spænder ben for Prestige
Det absolutte tophold i POWER Ligaens 1. division, Prestige Academy, kunne i dag sikre direkte oprykning til Ligaen.
Men sådan gik det ikke, da mandskabet tabte til tabellens nummer to, Sashi Academy, som er det eneste hold, der kan nå at indhente dem.
Sashi-holdet må dog ærgre sig over, at de ikke formåede at tage en større sejr. Kampen endte nemlig 13-11 til Sashi, på trods af at kødklubben var foran med hele 10-4.
I mandskabernes første direkte duel tidligere på sæsonen løb Prestige Academy med en 13-10-sejr, hvorfor Prestige har én runde mere i en indbyrdes rundeforskel.
Det betyder, at Prestige stadig vinder divisionen, hvis de to hold ender med at have lige mange point.
Sashi skal vinde deres resterende fire kampe, mens Prestige skal tabe deres to, for at Sashi Academy kan snige sig op på en førsteplads og rykke direkte op.
Det skal altså gå helt galt for Prestige for, at det ikke bliver dem, der vinder denne sæson af AceZone 1. division.
Dagens opgør mellem Prestige Academy og Sashi Academy:
AceZone 1. division kan blive afgjort allerede i morgen, onsdag, når Sashi Academy møder AaB Eclipse. Hvis Sashi-mandskabet taber, bliver det altså Prestige, der rykker direkte op.
Det bliver senest afgjort tirsdag, hvor de sidste 1. divisionskampe afvikles.




















