8 sejre i træk: Prestige er klar til VRS i England

Prestige Esport er taget til Storbritannien for at spille LAN, og første dag var fejlfri for det eneste danske hold i epic46.

Det er ikke lang tid siden, at alle hold, store som små, flokkedes til ethvert LAN rundt omkring i verden, de kunne komme til.

Det gjorde de for at indsamle så mange VRS-point som muligt forud for invitationsdatoen for StarLadder Budapest Major 2025.

Men her en måned efter er historien en anden ved epic46 i Kettering, Storbritannien. 44 hold havde tilmeldt sig, og af dem var kun 4 rejst dertil udenlands fra. Danske Prestige Esports var et af de fire hold, og som den eneste danske repræsentant viste de sig flot frem på første spilledag.

De endte øverst af alle 44 hold i et kæmpe gruppespil, hvor alle hold spillede syv kampe. Og for at det ikke skulle være nok, så tog de også lige en 2-0 sejr i deres første kamp i slutspillet.

Det placerer dem i upperbracket-semifinalen, som er den første runde, der er dækket af HLTV og som dermed tæller med i VRS-regnskabet. Her møder de polske Phantom klokken 14:00 i eftermiddag.

Prestige
14:00
Phantom
Odds

epic46 har en samlet præmiepulje på 38.000 kroner, og spilles færdig hen over weekenden. Skulle Prestige indkassere deres første nederlag i dag, så er der også en lowerbracket, som de kan spille sig til finalen fra.

Du kan se, hvordan Prestige klarede det i gruppespillet, samt andre informationer om EPIC.LANs epic46 HER.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.