Over 100 skærmbilleder: Skin-handler lækker samtale med Stewie2k

En kendt skin-handler ved navn Mitao har set sig sur på Stewie2k efter problemer i deres samarbejde.

Så er den angiveligt galt igen.

Der er drama, og det handler om skins.

En kendt skin-handler ved navn Mitao har set sig sur på Stewie2k efter problemer i deres samarbejde. Det har ført til, at Mitao har delt over 100 skærmbilleder af sin og Stewie2ks personlige samtaler.

Samarbejdet mellem de to bestod i, at Stewie2k købte og solgte skins til Mitao eller gennem ham til andre for valuta af forskellig art. Stewie2k er partner med skin-sider gennem hans stream og det fremgår af samtalen mellem de to, at han bliver betalt i hvert fald delvist med skins eller skin-markedets egen valuta.

Men forholdet mellem de to er løbet ud i sandet, efter Stewie2k flere gange har haft svært ved at overføre sin del af handlerne til Mitao til den oprindeligt aftalte tid - enten i de aftalte skins eller anden valuta. Den tidligere majorvinder beder også Mitao om lån eller forskud flere gange, og skylder ifølge beskederne Mitao 160.000 kroner i USDT - en kryptovaluta, der er hæftet til den amerikanske dollar. Det lån er nu aftalt til at blive tilbagebetalt den 13. november.

Scam og photoshop

Det hele er kulmineret i de delte omtalte skærmbilleder, hvortil Mitao hæfter anklager om "scam", og at Stewie2k skulle have løjet om problemerne i forbindelse med overførsel af skins og valuta. Her mener Mitao endda, at Stewie2k skulle have photoshoppet billeder af skin-handler, der er blevet trukket tilbage og derfor holdt ham fra at kunne sende dem til Mitao til den aftalte tid.

Timingen i Mitaos offentlige brud med Stewie2k falder lidt underligt, da de to blev enige om et par forskellige deadlines for tilbagebetalinger og overførsler af det udestående mellem de to, og datoerne for de deadlines ligger først i slutningen af denne måned og frem.

For de esportsinteresserede kom der også en lille godbid frem, da Stewie2k i en af sine beskeder skrev, at han var i gang med at vende tilbage som spiller, men at han skulle afslutte nogle andre ting først, og at stressen fra alle de her problemer kunne forlænge hans retur til serveren.

#1(Med 0 svar)
29. oktober 2025 kl. 07:58
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Han kunne passende komme tilbage og bruge navnet stewie0k så
#2(Med 0 svar)
29. oktober 2025 kl. 08:37
Lunar
Værd at nævne her til dem der ikke er i den verden. Mitao er en af de mest respektere handlere, på niveau med zipel og ohnepixel. Han de kineser og han er vestens største bindeled til det kinesiske marked. Han er ikke en random der beskylder stewie.
#3(Med 1 svar)
29. oktober 2025 kl. 11:09
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
For dem der vil have en TLDR
youtube.com/watch?v=YvvTYary8FU
Arrow går det hele igennem her.

Stewie finder på en masse løgne for at få Mitao til at sende penge til Stewie, han går end da så langt som at photoshoppe at en bot skulle have reverse traded nogle af de items Mitao har købt.

Og det er elendig photoshop, m9's med butterflys description osv.. Det er helt hjernedødt det der. Stewie er så langt ude og skide.
#4(Med 0 svar)
29. oktober 2025 kl. 15:31
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Scam2k helvede den er styg.
#5(Med 0 svar)
29. oktober 2025 kl. 18:13
robert420xD
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Dust2 Major fantasy vinder
Har aldrig kunnet fordrage Stewie. Han har altid for mig virket utrolig arrogant og barnlig. Jeg spurgte ham engang på Twitch om hvordan man skulle få NA cs til at blive stort igen, da der er et kæmpe marked for god reklame i USA. Han banned mig på hans kanal 🤦😂
#6(Med 0 svar)
29. oktober 2025 kl. 21:15
Vinther
Så lige på Ohnes stream, hvor han er igennem live. Han blir slagtet, alle som har haft issues med ham poster screenshots og en var igennem live, han havde “lånt” en Dragon Lore af i et halvt år og så solgt. (Betalte ham dog 6k tilbage, men den var vidst 9k værd)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.