DEBRE til venstre.

DEBRE om modstander: "Vi har tidligere slået dem i andre turneringer, og forventer at kunne gøre det igen i aften"

Linx Legacy jagter sæsonens første point i POWER Ligaen.

Mandag aften skal holdet i aktion tre gange, og Linx Legacys muligheder for at nå slutspillet skrumper, hvis ikke der hentes point i aften.

Det bliver en vigtig aften for holdet, der møder to af deres nærmeste konkurrenter.

Dust2.dk har inden dagens kampe talt med DEBRE, der fortæller om holdets forventninger for i aften.

Det har været lidt af en turbulent start på sæsonen, men vi prøver at fikse vores fejl og lære af de kampe, vi har spillet. Det bliver nogle svære kampe i aften, men vi håber selvfølgelig at kunne tage point med os hjem.

I skal blandt andet spille mod HyperioN, der også jagter deres første sejr i aften. Hvad har du af forventninger til det opgør?

Vi har tidligere slået dem i andre turneringer og forventer at kunne gøre det igen i aften.

Selvom holdet ligger i bunden af tabellen efter fire kampe, er målet i sidste ende stadig det samme som inden sæsonen startede. Med sine 18 år er DEBRE blandt de yngste spillere i POWER Ligaen.

Det har altid været et mål at nå playoff.

Du er en af de yngste spillere i POWER Ligaen og klart den yngste på dit hold - hvordan oplever du det?

Det er ikke første gang, jeg oplever det, så jeg lægger ikke rigtig mærke til det længere.

Linx Legacy starter kl. 18:00 i jagten på deres første point i sæsonen. Her møder de først topholdet MASONIC, inden de senere står over for Vendetta og HyperioN.

Linx Legacy består af:

  • Danmark DEBRE

  • Danmark escilea111

  • Danmark chris

  • Danmark BorzSE

  • Danmark Ryxxo

Se med på Dust2tv fra klokken 18:00:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.