
Spirit-dokumentar sætter ord på kyousuke-salg og Vitalitys interesse i donk
VPISKA, som er kendt for at interviewe russisktalende kendisser, har udgivet et afsnit med Spirit, hvor der blandt andet løftes sløret for salget af kyousuke og Vitalitys interesse i donk.
Det afslører Spirit til VPISKA på YouTube.
Videoen, som er mere end tre timer lang, indeholder interviews fra blandt andre hally, som er Spirits træner, og OverDrive, der udover at være insider er scout for organisationen.
Salget af kyousuke
Et af de mange emner, der blev vendt i videoen, var det store salg af kyousuke til saudiarabiske Falcons. Noget, der ifølge hally allerede var på tale efter majoren i Shanghai.
Den russiske træner fortæller, at han hurtigt fandt ud af, at han var for god til at sende videre, men manglende kommunikation med ham og tiltrækning af andre spillere ændrede udfaldet.
Så vidt jeg ved, kom der en anden person hen og begyndte at tale til ham. Jeg tror, det var m0NESY, og den første var NiKo. Jeg kan forestille mig, hvordan deres dialog udviklede sig:
'De spiller ikke på den rigtige måde, du vil blive overskygget af donk. Vi ved, hvordan man vinder, og du er nødt til at slutte dig til os.'
Det påvirkede ham virkelig, og der var ingen grund til at tale med ham.
Efter kyoususke havde besluttet sig for, at han ville til Falcons, handlede det for Spirit i sidste ende om at sikre sig et stort beløb, hvilket var "omkring 14,9 mio. kroner".
donk valgte Vitality fra
Ikke særlig overraskende tiltrækker donk, som i 2024 blev kåret som verdens bedste CS-spiller, en masse interesse fra andre organisationer.
Ifølge tvd, som er marketingchef i Spirit, har organisationen allerede afslået "mere end fem" tilbud på den bare 18-årige russer.
donk er i øjeblikket værdisat til at være "mere end 74,4 mio. kroner værd", men selv hvis nogen skulle forsøge at byde på det, ville det ikke komme på tale.
Inden donk tog skridtet op til førsteholdet, fortæller han, at han det samme år havde muligheden for at blive en del af Vitality, men valgte dem fra.
Jeg besluttede, at jeg ville føle mig mere tryg på et russisktalende hold. .Jeg ønskede ikke at tage et blindt skridt. Jeg vidste, at jeg endnu ikke var en tier 1-spiller, og jeg havde tid. Hvis jeg er god og udvikler mig i den rigtige retning, vil jeg få sådan en mulighed senere.
Du kan læse endnu mere om det hele i HLTVs artikel her.