
Sygdom rammer Liquid - trækker sig fra Fragadelphia Blocktober
Liquid vælger ikke at tage chancen og spille LAN i USA, da en af spillerne er ramt af helbredsproblemer.
Sådan lyder det fra Liquid-lejren i en kommentar til HLTV.
Selvom man kunne tro, at Liquid trækker sig for at mindske risikoen for at miste point på VRS-ranglisten og dermed holde liv i pladsen til en direkte billet til andet stadie, så har organisationens manager forklaret til HLTV, at de er ramt af sygdom.
Vi har også haft nogle helbredsproblemer internt på holdet, og det gjorde beslutningen klar. Af hensyn til spillernes trivsel var vi nødt til at trække os fra Fragadelphia Blocktober, fortæller jokasteve til HLTV.
Derudover har Liquid spillet fem LAN-kampe med EliGE, og han er derfor sikret at kunne stille op for Liquid til majoren i Budapest.
Liquid står til at komme i andet stadie af majoren med deres nuværende placering på VRS-ranglisten og ifølge HLTVs forudsigelser, hvis alt flasker sig.