Tauson og GamerLegion tog en 2-0-sejr over NRG i Stockholm.

Danskerduel i Stockholm - Tauson og GamerLegion vinder over br0

GamerLegion tog sejren over NRG i åbningskampen til ESL Pro League Sæson 22 Stage 1 i Stockholm.

GamerLegion fik en god start på ESL Pro League Sæson 22 Stage 1 i Stockholm med en 2-0-sejr over NRG. Der var danskere på begge sider af serveren, men det var Tauson, der trak det længste strå mod br0.

Kampen startede på Train, NRGs map pick. Det amerikanske hold fik en solid T-side med syv runder - især takket være br0, der leverede en rating på hele 1.52. Tauson var dog kampens stjerne med 21 kills, og GamerLegion hev sejren hjem med cifrene 13-11.

På Overpass, der var GamerLegions map pick, kom de bagud 0-4. Den svenske IGL ztr begyndte dog for alvor at skyde fra sig, og de blåklædte gik til halvleg med en 7-5-føring på deres T-side. Der gik ikke længe, før de kunne lukke kampen, og det gjorde de med cifrene 13-9.

br0 toppede scoreboardet for NRG som den eneste med positiv K/D og en rating på 1.18.

Det var GamerLegions første kamp med deres nye polske AWPer hypex, der leverede en solid debut. GamerLegion er dermed videre til 1-0-gruppen, mens NRG ryger ned i 0-1-gruppen.

GamerLegion
2 - 0
NRG
Alle maps
GamerLegion K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Erik 'ztr' Gustafsson 41 - 28 +13 85.3 89.1% 1.51
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 34 - 27 +7 80.3 78.3% 1.18
Danmark Sebastian 'Tauson' Tauson Lindelof 32 - 26 +6 93.3 78.3% 1.11
Milan 'hypex' Polowiec 33 - 27 +6 77.2 80.4% 1.09
Oldřich 'PR' Nový 27 - 24 +3 61.4 78.3% 1.00
NRG K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Alexander 'br0' Bro 35 - 33 +2 83.0 69.6% 1.18
Aran 'Sonic' Groesbeek 26 - 33 -7 79.4 69.6% 1.06
USA Zack 'XotiC' Elshani 33 - 33 +0 70.0 63.0% 1.04
USA Nick 'nitr0' Cannella 20 - 32 -12 54.2 71.7% 0.79
USA Jeorge 'Jeorge' Endicott 17 - 37 -20 43.3 56.5% 0.54
Faktaboks

Stillingen ved ESL Pro League Sæson 22 Stage 1:

1-0

  • Danmark Astralis

  • G2

  • GamerLegion

  • Inner Circle

0-0

  • Brasilien FURIA

  • HOTU

  • Sverige HEROIC

  • Gentle Mates

  • Brasilien Legacy

  • B8

  • USA M80

  • ENCE

0-1

  • Brasilien Fluxo

  • Australien Rooster

  • USA NRG

  • 3DMAX

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.