
ECSTATIC UDE AF DRACULAN
ECSTATIC er ude af DraculaN Sæson 2 efter et 2-0-nederlag til Balkanholdet Zero Tenacity.
Lørdag eftermiddag mødte ECSTATIC Maden og co. fra Zero Tenacity i lower bracket-semifinalen til DraculaN Sæson 2. I vind-eller-forsvind-kampen var det balkanerne, der trak det længste strå. ECSTATIC led et 2-0-nederlag med cifrene 13-8 på begge maps.
Kampen startede på Dust2, der var Zero Tenacitys map pick. Her kom danskerne bedst fra start med en 7-5-føring på deres CT-side. TMB og co. fik dog ikke et ben til jorden i anden halvleg, hvor de kun vandt en enkelt runde.
På Inferno, der var ECSTATICs map pick, havde danskerne igen et godt udgangspunkt ved halvlegsskiftet. Der stod nemlig 6-6, da ECSTATIC kom over på CT-siden af Inferno, men på trods af 23 kills fra sirah fik ECSTATIC kun otte runder i alt igen.
ECSTATIC må derfor rejse hjem fra Bukarest uden præmiepenge på en 5.-6.plads. Zero Tenacity skal spille mod vinderen af GenOne og Passion UA i lower bracket finalen kl. 18:00 lørdag aften.