Sashi taber finalen med 3-1.

Sashi snubler i Bo5-finale

Danskerne taber finalen til russiske HOTU i overtid.

Sashi bliver nummer to i online-turneringen European Pro League Series efter et 3-1-nederlag til russiske HOTU i finalen.

Danskerne spillede sig i finalen med en overtidssejr mod Sinners i semifinalen, mens HOTU nedlagde RUBY for at nå Bo5-finalen.

Finalen blev skudt i gang på Train, hvor Sashi led et hårdt 6-13-nederlag på deres mapvalg. HOTU løb ligeledes med sejren på andet map, Overpass.

Presset lå derfor på Sashi, da finalen fortsatte på Nuke. Her løb danskerne med en 7-5-føring på T-siden og en komfortabel sejr.

Afgørelsen faldt på Ancient, der udviklede sig til noget af en neglebider. Her kæmpede danskerne sig nemlig tilbage på T-siden og nåede matchpoint med cifrene 12-9.

Det lykkedes dog russerne at udligne og i tredje overtid også at lukke kampen.

Sashi
1 - 3
HOTU
Alle maps
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 79 - 65 +14 73.0 73.3% 1.09
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 74 - 73 +1 82.4 72.3% 1.06
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 64 - 80 -16 70.9 71.3% 0.99
Danmark Lukas 'Beccie' Bauder Balcells 65 - 68 -3 73.0 68.3% 0.94
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 54 - 76 -22 66.2 59.4% 0.78
HOTU K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Dmitry 'mizu' Kondratev 71 - 66 +5 83.8 74.3% 1.30
Suleımen 'dukefissura' Orazaly 73 - 74 -1 78.6 75.2% 1.17
David 'n0rb3r7' Danielyan 81 - 66 +15 82.7 74.3% 1.16
Kim 'frontales' Argunov 79 - 63 +16 76.2 72.3% 1.13
Aidos 'kade0' Khairzhan 54 - 70 -16 64.4 68.3% 0.90

Sashi må derfor nøjes med en andenplads i turneringen. Det er dog bedre end s1mple og resten af BC.Game, der endte på en 5.-8.-plads.

Danske n1Xen og det internationale Copenhagen Wolves-mandskab kom på en 17.-20.-plads, mens danske AaB bragede ud i bunden.

SINNERS opgav at spille kampen om tredjepladsen, da den overlappede med en kamp i en anden turnering. De endte således på en 4.-plads, mens RUBY kom på podiet uden kamp.

Top 4 i European Pro League Series 2:

  • 1.-plads: HOTU ~ 70.000 kroner

  • 2.-plads: Danmark Sashi ~ 32.000 kroner

  • 3.-plads: RUBY ~ 19.000 kroner

  • 4.-plads: SINNERS ~ 6.400 kroner

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.