Sådan gik Sashis første dag

Sashi stod overfor topholdet på deres første spilledag.

Tirsdag tog Sashi Academy hul på denne sæson af POWER Ligaen, da de spillede deres første to opgør i AceZone 1. division.

Forud for aftenens kampe opfordrede holdkaptajnen Damsi til at holde godt øje med mandskabets unge AWP-spiller, Bl4zE, i denne sæson.

Det var dog imidlertid den 16-årige rosen, der løb med opmærksomheden i holdets første kamp, hvor han præsterede en rating på 1.85 og hele 41 kills i deres 19-16-sejr over Nemesis Junior.

Sashi Academy var ellers bagud med 8-12 mod Nemesis på Dust2 men formåede at sikre overtid og i sidste ende sejren.

redeye spænder ben for Sashi

Det skulle vise sig at blive dagens eneste sejr for Sashi Academy, der kort efter stod overfor divisionens tophold, Prestige Academy.

Trods et tæt opgør, var Prestige-holdet alligevel for stor en mundfuld. Særligt redeye voldede Sashi store problemer allerede fra første runde, hvor han leverede et ACE i pistolrunden.

I 20. runde lykkedes det redeye at vinde en 1v1-duel mod Damsi for at udligne til 10-10. Herefter blev det ikke til flere runder for kødklubben, der måtte se sig slået med 10-13 af topholdet.

Prestige er derfor fortsat ubesejret i POWER Ligaens 1. division efter seks kampe.

Du finder scoreboards fra Sashi Academys kampe ved at klikke på dem herunder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.