mzinho acede i to pistolrunder mod Liquid.

Monster-mzinho sender MongolZ til finalen i Beograd

MongolZ skal møde vinderen mellem FURIA og Falcons i finalen.

MongolZ er klar til finalen i FISSURE Playground 2.

Det står klart efter lørdag eftermiddags opgør mod Liquid, hvor MongolZ vandt 2-1 i semifinalen i Beograd. Særligt mzinho leverede store runder og især med pistoler.

Kampen startede på Dust2, der var Liquids map pick, men MongolZ løb dem fuldstændig over. MongolZ havde nemlig en 11-1 føring ved halvlegsskiftet og tog sejren 13-3. På Mirage fik Liquid dog en 7-5 føring ved halvlegen og tog seks runder i træk på T-siden og tog sejren 13-5.

På Ancient viste MongolZ dog, hvorfor de er rangeret som det bedste hold i verdenen på VRS-ranglisten med en overbevisende 13-5-sejr.

mzinho skød alle fem Liquid-spillere i pistolrunderne to gange - begge gange på T-siden. Først på Mirage og igen på Ancient. På netop Ancient vandt mzinho også en umulig 1v3 hvor han i allersidste sekund vandt runden efter en kæmpe brøler af NertZ, der laver et teamkill.

Med sejren er MongolZ videre til finalen, mens Liquid er elimineret. Det var Twistzz’ sidste kamp for Liquid, da han efter turneringen skifter til FaZe. Der blev givet farvelkrammere i Liquid-lejren efter nederlaget. Hvem den canadiske rifler erstatter på FaZe er endnu uvist.

Faktaboks

FISSURE Playground 2 - slutspil:

Kvartfinaler (fredag d. 19. september):

  • 10:00: G2 vs. The MongolZ

  • 13:30: Aurora vs. Verden Liquid

  • 17:00: Brasilien FURIA vs. Danmark Astralis

  • 20:30: Falcons vs. Brasilien paiN

Semifinaler (lørdag d. 20. september):

  • 14:00: The MongolZ vs. Verden Liquid

  • 18:00: Brasilien FURIA vs. Falcons

Finale (søndag d. 21. september):

  • 15:00: The MongolZ vs. FURIA/Falcons

Slutspilskampene spilles som BO3, mens finalen er BO5.

The MongolZ
2 - 1
Liquid
Alle maps
The MongolZ K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ayush 'mzinho' Batbold 52 - 31 +21 106.3 76.9% 1.54
Garidmagnai 'bLitz' Byambasuren 37 - 38 -1 87.8 78.8% 1.25
Usukhbayar '910' Banzragch 37 - 31 +6 64.9 86.5% 1.22
Azbayar 'Senzu' Munkhbold 37 - 33 +4 71.4 69.2% 1.07
Sodbayar 'Techno' Munkhbold 31 - 37 -6 66.9 71.2% 0.86
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Canada Keith 'NAF' Markovic 38 - 36 +2 85.4 71.2% 1.20
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 37 - 39 -2 82.0 69.2% 1.03
Guy 'NertZ' Iluz 39 - 39 +0 71.1 67.3% 0.93
Roland 'ultimate' Tomkowiak 32 - 40 -8 73.1 65.4% 0.84
Kamil 'siuhy' Szkaradek 24 - 41 -17 56.9 57.7% 0.74

Følg med her:

Slutspilskampene ved FISSURE Playground 2 kan følges direkte på streamen herunder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.