
Gentle Mates sender majorvinder hjem fra Budapest
Majorvinderen Jame og hans hold PARIVISION blev lørdag eftermiddag elimineret fra StarLadder StarSeries Fall 2025 i Budapest af det spanske hold Gentle Mates i turneringens lower-bracket semifinalen.
Kampen startede på PARIVISIONs map pick, Mirage. Her var russerne også klart bedst, da de tog hele 9 runder på deres T-side. Gentle Mates nåede ikke at komme tilbage i kampen og måtte se sig bagud 0-1 efter et 13-6-nederlag til Jame og co..
Gentle Mates skulle derfor vinde to maps i træk for at overleve i turneringen. Reverse-sweepet startede på Inferno, der var Gentle Mates' map pick. Her stod mandskaberne helt lige med 6-6 ved halvlegsskiftet.
Gentle Mates stod dog stærkest på T-siden tog sejren på Inferno med cifrene 13-10. Det afgørende map var Ancient, hvor det spanske mandskab kom foran 8-4 på deres CT-side og fik lukket sejren inden det blev tæt med cifrene 13-6.
Gentle Mates er derfor videre til lower-bracket finalen, mens PARIVISION er elimineret. I lower-bracket finalen skal Gentle Mates møde vinderen mellem B8 og Passion UA.
Efter sejren var Gentle Mates knap så "gentle." Der blev råbt "Noobs" og meget andet over bordene efter kampen.


Lørdagens kampe ved StarLadder StarSeries Fall 2025:
-
11:00:
Gentle Mates vs.
PARIVISION
-
14:00:
B8 vs.
Passion UA
-
17:00:
NIP vs.
NAVI
-
20:00:
Gentle Mates vs. B8/Passion UA
Følg med her:
Samtlige kampe ved StarLadder StarSeries Fall 2025 kan følges direkte på streamen herunder.