
nicoodoz: "Vi kom kun for at vinde VRS-point"
OG tog til StarLadder StarSeries Fall 2025 for at blande sig i kampen om de sidste europæiske pladser i den kommende major.
Men med to nederlag, ingen sejre og en sidsteplads, ser det mål nu en hel del sværere ud for Chr1zN og nicoodoz.
Det faktum fortalte nicoodoz om til HLTV efter holdets nederlag til B8. Vi bringer herunder et uddrag af interviewet oversat til dansk. Du kan læse det fulde interview på engelsk her.
Det er klart, at det er surt. Vi kom kun for at vinde nogle VRS-point for at kunne kvalificere os til majoren, så at vide at det nu bliver meget sværere... Vi har lige gjort vejen for os selv meget sværere, du ved, hvis der overhovedet er en vej, det er jeg ikke sikker på endnu. Vi har stadig et par LANs, vi skal til, men jeg vil ikke fokusere for meget på det. Jeg vil bare være tilfreds med slutresultatet, når vi tager hjem om tre uger.
Når man kigger fremad, hvad tror du, der skal til, for at de her resultater ikke sker igen?
Det er svært at sige. Jeg synes, vi har meget at arbejde på, men for at være ærlig, så synes jeg, vi har forbedret os en del med det nye hold, med tilføjelsen af arrozdoce og adamb, så jeg tror, vi bare bliver nødt til at blive ved med at arbejde hårdt og forbedre os. Selvfølgelig er dette nederlag surt, men der er 20 ting, som vi kan lære fra den her kamp, så vi er bare nødt til at vokse, komme videre og blive bedre.
Selvom OG skuffede med en sidsteplads i StarLadder StarSeries Fall 2025, så mener nicoodoz stadig, at OG har et højere topniveau nu, med de seneste udskiftninger på holdkortet, men tingene er ikke faldet helt på plads endnu.
Det vil jeg mene, ja. Jeg synes helt klart, vi har et højere topniveau. Jeg synes, vi har mere firepower på holdet nu, hvilket også var målet for holdkortet. Jeg tror, vi bare er nødt til at blive ved med at arbejde på de små ting og så vil resten falde på plads helt naturligt.
OG spiller med i DraculaN 2, der løber af stablen fra den 24.-28. september. Derfra går turen til Letland og videre til USA, før nicoodoz igen kan rejse hjem til Danmark, når invitationerne til StarLadder Budapest Major 2025 bliver sendt ud.