
paiN snupper den sidste plads i slutspillet
Deltagerlisten for FISSURE Playground 2-slutspillet er på plads, efter paiN netop har booket den ottende og sidste plads efter en sejr over Virtus.pro.
Brasilianerne kom også bedst fra land med en stensikker sejr på Dust2, hvor de gik til pause foran med hele 9-3 på CT-siden. Virtus.pro vandt et par trøsterunder i den anden halvleg, inden paiN slog det sidste søm i kisten.
Russerne var dog hurtige til at svare igen på Mirage, hvor det denne gang var dem, der gik til pause stort foran med 8-4. paiN-mandskabet formåede at klatre sig tilbage i kampen, men forgæves da Virtus.pro vandt med 13-11.
Afgørelsen fandt meget traditionelt sted på Inferno, hvor Virtus.pro atter engang var foran med 8-4 i første halvleg. Herefter faldt korthuset dog fuldstændig sammen og paiN formåede at vinde med cifrene 13-9.
Sejren betyder, at paiN som bekendt er det ottende og sidste hold videre til slutspillet i Serbien, der bliver skudt i gang på fredag, hvorfor holdene har en fridag i morgen.
Stillingen ved FISSURE Playground 2:
3-0 - Videre
-
Falcons
-
Aurora
3-1 - Videre
-
G2
-
The MongolZ
-
FURIA
3-2 - Videre
-
Liquid
-
Astralis
-
paiN
2-3 - Ude
-
FaZe
-
GamerLegion
-
Virtus.pro
1-3 - Ude
-
TYLOO
-
3DMAX
-
Legacy
0-3 - Ude
-
Lynn Vision
-
HEROIC