Shadow Eagle var med til at give Prestige 2. pladsen i 1. division i sæson 28.

Shadow Eagle vil kæmpe sig tilbage til 1. divisionen

Fra en 2. plads i 1. divisionen med Prestige til to sæsoner i 2. divisionen. Shadow Eagle er på en mission.

Dagens kamp i POWER Liga-regi står mellem Sørby Esport og goatgang. Vi har hevet fat i Sørbys 24-årige Shadow Eagle forud for kampen for at høre om forventningerne til sæsonen.

Shadow Eagle har tidligere været med til at blive toer i 1. divisionen sammen med Prestige for to sæsoner siden. Det var her Prestige rykkede op i POWER Ligaen og derefter overraskede alle ved at vinde den, bare uden Shadow Eagle.

Derfor er det helt klart et mål at spille sig tilbage og bevise, at det er der, han hører til.

Målet er helt sikkert at komme tilbage til 1. divisionen, og det er der bestemt mulighed for med Sørby. Samtidig føler jeg også, at jeg skal bevise, hvad jeg kan uden for Prestige, og en oprykning med Sørby ville være en god start på det.

Sørby Esports første kamp i 2. divisionen blev til et nederlag til Avanti NXT 13-10. Her var det særligt svingrunderne der gik galt, og det er dét, som Shadow Eagle kommer til at have fokus på i dag.

Der var flere ting, som gik galt i kampen mod Avanti, der gjorde, at kampen endte, som den gjorde. De får vundet nogle kritiske runder tidligt i kampen, og de får løbet lidt afsted med det momentum. I sidste ende kunne vi ikke få strikket comebacket sammen. Hvis vi skal vinde over Goatgang i dag, er det vigtigt, vi holder hovedet koldt og får lukket de vigtige sving-runder.

På trods af åbningsnederlaget, så satser Shadow Eagle højt for sæsonen, hvor ambitionen er top 2.

Ambitionen med sæsonen er at ende som top 2. Det tror jeg også vi kan hvis vi kan holde fokus igennem sæsonen og få spillet vores spil. Vi har dog en hel sæson foran os, og der er ikke andet for end at tage kampene 1 af gangen og se hvor det fører hen.

Sørby Esport spiller mod goatgang klokken 20:00. Kampen vises på Dust2tv på Twitch, der sender allerede fra klokken 18:00.

Sørby Esport er:

  • Danmark Icron1c

  • Danmark V0rN1ng

  • Danmark Shadow Eagle

  • Danmark Trip

  • Danmark darkness

#1(Med 0 svar)
17. september 2025 kl. 17:48
Macho
Kom så Shadow💪
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.