Tyren vs. geden. Hvem vinder?

Tyr mod geder er dagens kamp

Vi slutter første uge af den 30. sæson i POWER Ligaen af med fire stærke kampe fra divisionerne.

Vi er godt i gang med den 30 sæson af POWER Ligaen, AceZone og CEPTER divisionerne.

Som afslutning på den første uge af den nye sæson retter vi blikket mod 2. og 3. divisionerne.

Her viser vi et udpluk af kampe i aften på Dust2tv på Twitch med 7ri til at underholde undervejs.

Vi starter i 3. Division A med OGC Ulla mod Aether Esport. Det er Ullas første kamp i sæsonens, mens Aether Esport led et nederlag til Unsigned Whiffers den 16. september.

Derefter hopper vi over til 3. Division B med snö bros og Ingen Arme. Både snebrødrene og de armløse rykkede op fra 4. division i sidste sæson, så det bliver spændende at se, om de vil fortsætte deres rejse op i systemet, eller om 3. division bliver for stor en udfordring.

Dagens kamp

Dagens kamp står mellem Sørby Esport og goatgang i AceZone 2. Division A.

Begge hold er fast inventar i divisionerne, men Sørby er rykket ned fra 1. divisionen, mens goatgang er oprykkere i denne sæson. Det vil sige, at holdet, der hed Sørby Esport i sidste sæson, rykkede ned og blev derefter sagt farvel til af organisationen. Spillerne, der går under Sørby Esport i denne sæson, spillede sidste sæson som Sørby Brutal og rykkede også op.

Til sidst slutter vi af med DanWay mod Invicta Academy i AceZone 2. Division B.
Her må denne skribent krybe til korset og sige, at der her i stuen bliver heppet på DanWays uncle drew. Onklerne må stå sammen.

I aften viser Dust2tv:

18:00 - Danmark O Grande Canhão Ulla vs. Danmark Aether Esport (3. Div A)
19:00 - Danmark snö bros. vs. Danmark Ingen Arme (3. Div B)
20:00 - Danmark Sørby Esport vs. Danmark goatgang (2. Div A)
21:00 - Danmark DanWay vs. Danmark Invicta Academy (2. Div B)

#1(Med 0 svar)
17. september 2025 kl. 14:06
resiarlleh
Der er da ingen tvivl om, at Ulla vs ? er dagens kamp
#2(Med 0 svar)
17. september 2025 kl. 14:34
Ember
Dust2.dk Caster
"Onklerne må stå sammen" hahaha
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.