ALGO smider trio på porten efter blot en måned.

Spiller tilstår matchfixing under løgndetektortest

Danske Griller er havnet i en uheldig situation, da hans nye holdkammerater er blevet mistænkt for matchfixing.

Kun en enkelt måned fik danske Griller lov til at spille med sine tre nye holdkammerater i ALGO.

Og den korte "fornøjelse" er der en rigtig god grund til.

Den ukrainske organisation fik nemlig en mistanke om uføre hos deres nye ukrainske trio bestående af hodix, crickeyyy og jackast, og det fik ALGO til at igangsætte en undersøgelse af spillerne selv.

Her blev de tre spillere sat til at svare på spørgsmål, mens de var forbundet til en polygraf, en form for løgndetektor, hvilket fik hodix til at indrømme involvering i matchfixing. Testen viste samtidig, at crickeyyy og jackast også var involverede i matchfixing og snyd.
Her skal det siges, at en polygraftest ikke er 100% nøjagtig, og nøjagtigheden afhænger i høj grad også af hvilke instrumenter, man bruger, hvilken person der udfører testen, og testens omfang. Den er kritiseret blandt forskere og bliver ikke brugt af det danske politi.

Det skriver organisationen selv på X.

hodix indrømmede at have deltaget i matchfixing og "322". Derudover bekræftede hans polygrafresultater involvering i matchfixing og 322, mens han var en del af ALGO.

crickeyyy og jackast gennemgik også frivilligt polygraftests, hvis resultater viste:
• crickeyyy – deltog i matchfixing og brugte cheats.
• jackast – deltog i matchfixing, brugte cheats og præsterede bevidst dårligt for at tabe officielle kampe, mens han spillede under ALGO.

Ikke overraskende har resultatet af undersøgelsen ført til ophævelse af spillernes kontrakter med organisationen. ALGO har derudover også selv kontaktet ESIC for at få en sag oprettet og spillerne straffet.

Udover danske Griller har ALGO også litauiske nukkye og den ukrainske coach Shara på holdetkortet.

De skal nu på udkig efter tre nye holdkammerater og ryste chokket over skandalen af sig.

ALGO er nu:

  • Danmark Griller

  • nukkye

  • Shara (Coach)

Vi har kontaktet Griller omkring situationen og bringer et særskilt interview med danskeren.

#1(Med 2 svar)
13. september 2025 kl. 00:02
Groggster
Ikke 100 % nøjagtig?

Polygraftesten er voldsomt kritiseret i forskning og især kriminalitetsopklaringer, fordi den på ingen måde baseres på valid evidens. Der er ingen påviselig, valid sammenhæng mellem testens variable (puls, respiration, blodtryk, mm.) og testens påviste resultater og konklusioner, og den er decideret pseudovidenskabelig.
Det kan jo dog ikke overraske, at endnu en CS-organisation er så uprofessionel og opererer ud fra en teenagehjerne-logik.
At nogen har indrømmet er ved nok i sig selv, men testen vil vise falsk-positiv, hvis blot en af dem er nervøs nok til at slå ud på diverse variable, selv hvis han aldrig har snydt.

Sløjt.
#2(Med 1 svar)
13. september 2025 kl. 00:38
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ja, pointen var netop at sige, at man altså ikke skal tage det for sandheden, men kan godt se, at jeg kunne formulere det anderledes eller uddybe det endnu mere, så nu er der kommet en ekstra sætning på afsnittet.

Polygrafer bliver stadig brugt i seriøse sammenhænge i andre lande end Danmark af institutioner, men det giver forhåbentligt sig selv, at en mindre CS-organisation ikke kan forventes at tage de nødvendige forholdsregler i sådanne tests, selv når man ser bort fra, om det er pseudovidenskab eller ej.
#3(Med 0 svar)
13. september 2025 kl. 07:24
Groggster
Helt fair. Det var nu heller ikke så meget en kritik af artiklen og dig (undskyld, det kom til at fremstå lidt skarpt), men snarere ALGO.
Altså, vi taler om, at man allerede i 70’erne var begyndt at rette skarp kritik af polygrafen som fremgangsmåde og bevismateriale i fx mordsager som Charles Manson og “familien”.

Det logiske ville jo, i 2025, være at skaffe andre beviser ingame, som man nærmest altid ser.

God dag.
#4(Med 0 svar)
13. september 2025 kl. 08:39
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Andre maskiner man kunne være tilsluttet, som ville være lige så gode til at afsløre løgn:
- lommelygter
- håndmixere
- skruemaskiner

OT: Surt show for Griller at være endt med en flok mennesker, der ikke har mere stolthed og integritet.
#5(Med 8 svar)
13. september 2025 kl. 08:43
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg er måske dum, men hvad er “322”?
#6(Med 7 svar)
13. september 2025 kl. 08:57
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Bette mod eget hold og spille dårligt/tabe med vilje :)
#7(Med 6 svar)
13. september 2025 kl. 17:31
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ah, tak..
jeg troede det gik under matchfixing.. jeg er tydeligvis faldet af på den med hensyn til at snyde systemet..
#8(Med 0 svar)
13. september 2025 kl. 19:11
JakobHelms
322 er et synonym for matchfixing. Det er fordi en Dota2-spiller engang vandt $322 efter at have sat $100 på at det hold, han spillede mod, ville vinde kampen, hvorefter han bevidst tabte. Det er jo så rimelig meget til grin, fordi et hold som iBuyPower jo fik langt, langt højere beløb da de fixede en kamp, mens han smed sin fremtid på scenen ud for så lille en gevinst. Det bliver så også rimelig ofte spammet i en Twitch-chat når nogen bare spiller ekstremt dårligt.
#9(Med 4 svar)
13. september 2025 kl. 19:41
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Matchfixing behøver jo ikke have betydning for kampens udfald, reelt set ligesom du ikke selv behøver at have penge op af lommen.

Et tænkt eksempel kunne være, at en back på et fodboldhold får en betaling for at sørge for, at der er mindst x antal indkast, og så sidder der nogen andre og smider en fandens masse penge på netop det :)

322 har du selv penge oppe af lommen og spiller i mod dig selv, så det er vel nærmere en nærmere defineret afgren af matchfixing 🤷‍♂️
#10(Med 3 svar)
13. september 2025 kl. 20:19
sanimand
Hvad snakker du om?
Hvis du giver bolden væk, giver du modstanderen muligheden for at få bolden. Du sørger for, at dit hold ikke kan komme i angreb.
Din analogi er ikke særlig gennemtænkt.
Jeg tvivler ret beset på, at du har fornøden viden af statistikker til at kunne komme med sådan en udtalelse.
Her er en analogi du kan bruge. Det er "butterfly effekten", hver gang du ændre en variabel.

Du taler om måder at "fixe" en kamp.
#11(Med 2 svar)
14. september 2025 kl. 11:37
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg forstår, hvorfor du misforstod mit indlæg.
Min analogi med indkast var ikke ift. ikke at påvirke kampens udfald - for selvfølgelig giver man bolden væk, og dermed en potentiel chance. Men væddemål på antal indkast er jo uafhængigt af, hvem der vinder kam

Matchfixing behøver ikke at være, at man sørger for et bestemt hold taber eller vinder. Det kan eksempelvis være som beskrevet - x antal indkast.

322 handler jo om kampens resultat :)
#12(Med 1 svar)
14. september 2025 kl. 13:40
donfrankie
Det er ikke nødvendigvis uafhængigt. Jo, hvis du er for 4-0 med 5 min igen og så man losser bolden ud over sidelinjen 3 gange fordi det var nødvendigt for at opnå det man var blevet betalt for.
Står der derimod 0-0 med 5 minutter igen og der mangler 3 indkast for at du ikke ender med stå med håret i postkassen fordi du ikke har leveret hvad du er betalt for, så kan det nemt have indflydelse på kampens resultat hvis du losser bolden ud af banen 3 gange og giver den til modstanderen.
Det er problemet med et bet på f.eks x antal indkast er det kan være meget svært at gøre uden det ser åbenlyst ud.
En højre back der losser bolden ud over sidelinjen 3 gange bliver hurtigt mistænkeligt.
I CS skal det typisk være på holdniveau hvis man vil snyde i forhold til resultatet eller endda bare point shaving. Er det på individuelt niveau så vil det nemmeste jo klart at være at komme under en over/under i forhold til kills.
#13(Med 0 svar)
14. september 2025 kl. 14:47
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg er ikke uenig i det du skriver.

Min pointe er, at selve matchfixing delen ikke behøver at afhænge af resultatet af kampen. Selvfølgelig afgør indkast, frispark - you name it - resultatet. Men det betyder ikke, at kampens udfald er et resultat af matchfixing, men nærmere en utilsigtet følge af selve matchfixing-delen :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.