Tilmelding til POWER Ligaen lukker
14D : 11T : 18M : 02S
Luken var i dyb søvn, mens holdet skulle spille en vigtig kamp.

Sovepille sender 9z ud af Shanghai-kvalifikation

9z måtte se deres drøm om Shanghai-kvalifikationen briste, da en af deres spillere ikke dukkede op på serveren.

Spilleren var faldet i søvn efter at have taget en pille for at falde til ro, men sov så længe, at han missede 9z' kamp mod Fluxo.

Det skriver den argentinske spiller Luken for 9z på det sociale medie X, hvor han underskylder over for holdets fans.

Jeg vil lige forklare, hvad der skete, så I ved det og stopper med at spørge. Det er ikke en undskyldning, bare det der skete. Jeg er virkelig stresset over nogle personlige ting, jeg tog en pille for at falde til ro og endte med at falde i søvn langt væk fra telefonen, og hvem ved, om jeg ikke fik slukket alarmerne i søvne. Det er simpelthen det. Jeg er meget ked af det og kan kun tage ansvar for det, der skete. Undskyld, skriver Luken i opslaget.

9z var i kamp om en plads til CS Asia Championships. De skulle søndag aften spille semifinalen mod Fluxo, men måtte opgive, da Luken ikke mødte op.

Luken er holdets stjernespiller. Han har leveret en rating på 1.24 over sine seks måneder i 9z. Organisationen er i forandring, da levi og urban0 sluttede sig til holdet for blot tre uger siden.

Fluxo gik videre til finalen, hvor de tabte til Imperial. Dermed er Imperial videre til CS Asia Championships 2025 i oktober måned.

#1(Med 2 svar)
18. august 2025 kl. 10:37
RasmusRoev
Er du gal hvor er det amatør agtigt. Hold nu kæft altså!
#2(Med 1 svar)
18. august 2025 kl. 11:02
Famous
+1

Altid plan A, B og C. Dette må aldrig ske på det niveau
#3(Med 0 svar)
18. august 2025 kl. 11:05
RasmusRoev
Overhovedet ikke! Hold nu kæft altså.
#4(Med 0 svar)
18. august 2025 kl. 12:26
zwank
Vi har vel alle sovet over os til en scrim session eller to i vores unge dage 🤣
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.