GamerLegion tabte ikke et eneste map i det første stadie.

Tauson videre til næste stadie

Tauson og GamerLegion er gået sikkert videre fra det første stadie.

Både GamerLegion og Virtus.pro startede IEM Cologne flyvende ud, efter de slog henholdsvis Complexity og TYLOO i gårsdagens opgør, hvorfor de to mandskaber torsdag middag spillede om en plads videre til næste stadie.

Opgøret blev skudt i gang på russernes valgte map, Dust2, hvor GamerLegion-mandskabet fik æren af at starte på CT-siden. Her kom Tauson og kompagni komfortabelt foran med 7-1, inden Virtus.pro for alvor meldte sig ind i kampen og reducerede til 7-5.

I anden halvleg svarede GamerLegion hurtigt tilbage med at vinde pistolrunden, som i sidste ende banede vejen mod en sikker 13-7-sejr til ashs tropper.

Tauson og kompagni havde derfor en oplagt mulighed for at lukke kampen på deres map, Ancient. Det lignede også hurtigt en realitet, da de gik til pause foran med 8-4 efter en velspillende T-side.

Efter pausen var det bare et spørgsmål om tid, før Tauson og GamerLegion kunne lyde et jubelbrøl som følge af avancement.

Sejren betyder nemlig, at GamerLegion som et af de første hold er videre til IEM Colognes andet stadie, hvor topholdene allerede venter. Virtus.pro skal fredag spille mod enten HEROIC eller MIBR om en plads videre.

GamerLegion
2 - 0
Virtus.pro
Alle maps
GamerLegion K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Oldřich 'PR' Nový 38 - 29 +9 110.4 77.8% 1.52
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 37 - 24 +13 84.8 84.4% 1.35
Jeremy 'Kursy' Gast 30 - 22 +8 58.9 75.6% 1.03
Danmark Sebastian 'Tauson' Tauson Lindelof 26 - 27 -1 75.8 80.0% 1.02
Sverige Erik 'ztr' Gustafsson 22 - 28 -6 52.8 71.1% 0.86
Virtus.pro K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Evgenii 'FL1T' Lebedev 33 - 28 +5 79.5 73.3% 1.19
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 27 - 32 -5 68.8 75.6% 0.96
Denis 'electroNic' Sharipov 28 - 31 -3 68.0 66.7% 0.95
Petr 'fame' Bolyshev 23 - 35 -12 75.4 68.9% 0.82
Kaisar 'ICY' Faiznurov 19 - 27 -8 40.5 62.2% 0.68
Faktaboks

IEM Cologne Stage 1

Den 23. til 25. juli.

Info:

  • Samtlige kampe bliver spillet som bedst-ud-af-tre.

  • For at gå videre fra IEM Colognes første stadie og slutte sig til topholdene i det andet, skal man vinde to kampe.

  • Hvis man derimod taber to kampe, er man ude af turneringen.

Stilling:

2-0 - Videre

  • GamerLegion

1-1

  • Virtus.pro

0-2 - Ude

1-0

  • Danmark Astralis

  • FaZe

  • NIP

  • Brasilien FURIA

  • 3DMAX

  • Verden Liquid

0-1

  • Brasilien paiN

  • Brasilien MIBR

  • USA Complexity

  • TYLOO

  • B8

  • Australien FlyQuest

  • BIG

  • Sverige HEROIC

#1(Med 0 svar)
24. juli 2025 kl. 15:56
larzN
FOR FL4MUS
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.