
Ny AWP'er bringer initiativ
Dust2.dk til IEM Cologne
Efter en lang sommerpause er sæsonen for alvor blevet skudt i gang med IEM Cologne, hvor blandt andre Tauson og GamerLegion stiller op til start.
Den unge dansker har startet turneringen stærkt ud, efter han og holdet onsdag middag slog Complexity i holdets åbningskamp i det vesttyske.
Især Tauson var velspillende og dermed fortsætter hans flotte tendens med at løfte niveauet gradvist gennem året.
Jeg føler i hvert fald, at jeg har hævet mit niveau en hel del, siden jeg startede på holdet. Jeg har også fået en del hjælp til det af mine coaches. Jeg føler selv 100%, at jeg er blevet et langt bedre spiller, end da jeg joinede.
Hvad tror du helt præcist har gjort, at du er blevet en bedre spiller? Er det erfaring til turneringer?
Ja, en blanding af erfaring og spiller-spillet har jeg fået bedre blik på. Jeg tror erfaring spiller en hel del i hvert fald.
Med sejren over Complexity kan GamerLegion derfor allerede torsdag spille sig videre til turneringens andet stadie, såfremt de besejrer Virtus.pro, der slog TYLOO.
Ikke særlig overraskende har Tauson en god tro på, at de godt kan tage sejren.
Vi er et rimelig godt hold. De har rigtig gode spillere overalt. Så vi må tage det, som det kommer. Men jeg tror, at hvis vi får lavet en god prep her i aften, så tror jeg godt, vi kan tage den.
Tauson fortæller til Dust2.dk, at de ikke som sådan har noget decideret mål i Köln, men at komme videre til det andet stadie er "vigtigt".
Tilføjelsen af Kursy
Ligesom så mange andre hold har GamerLegion lavet ændringer i kølvandet på majoren i Austin, da Kursy har erstattet sl3nd i startfemmeren.
Den franske AWP'er er allerede faldet godt til på holdet, fortæller Tauson. Kursy har allerede spillet sin første turnering med holdet, da han var i aktion med dem ved FISSURE Playground 1, hvor holdet sluttede i kvartfinalerne.
Han er faldet rigtig godt indtil. Jeg føler også, som om han har været her et år allerede. Han passer med os alle sammen. Han er dedikeret. Han virker bare som en god gut. 100%.
Kursy erstatterede sl3nd i startfemmeren, der havde en sløj start på året. Tauson forklarer dog, at Kursy bringer noget andet, som de har manglet.
Han han snakker mere. Han roterer bedre rundt på mange baner, ogg så kommer han med flere idéer. Det er sådan det, vi har manglet.