Elmapuddy har tidligere trænet Gen.G.

Video: Lær at spille connector som donk

Tidligere Gen.G- og C9-træner deler tips til connector-positionen på Mirage, og forklarer hvordan donk spiller positionen.

Den tidligere Gen.G- og Cloud9-træner, Elmapuddy, har udgivet en ny analysevideo, hvor han gennemgår, hvordan Spirits unge stjerneskud, donk, dominerer connector-positionen på Mirage.

Videoen, som har fået titlen “CT Specialist: Donk Balances Aggression & Control in Connector”, varer lidt over 10 minutter. 10 minutter og 21 sekunder i alt - for at være helt præcis.

Den 29-årige australier Elmapuddy forklarer i videoen, hvorfor connector er en af de mest afgørende positioner på Mirage - og hvorfor det netop er donk, der har fået ansvaret for den position hos Spirit.

I løbet af videoen giver Elmapuddy et detaljeret indblik i donks spilforståelse, bevægelsesmønstre og beslutningstagning, som man kan lade sig inspirere af, hvis man selv vil forbedre sit spil.

I beskrivelsen af videoen på YouTube står der:

Connector på Mirage er muligvis den mest indflydelsesrige position, og det er præcis derfor, Spirit har donk til at spille der. Lad os se på, præcis hvordan han spiller, og hvad du kan lære af det.

Videoen er relevant for både nysgerrige fans og ambitiøse spillere, der ønsker at tage deres CT-side på Mirage til næste niveau.

Se hele videoen her:

Tilbage i maj delte den tidligere spiller og nuværende ekspert og analytiker, mahone, en videoanalyse af, hvordan professionelle spillere holder connector på Mirage.

Den video kan findes i artiklen herunder.

#1(Med 4 svar)
22. juli 2025 kl. 15:23
TruaXGOD
Så mangler de bare lige 17.000 timer. Så de ved at være der :D
#2(Med 2 svar)
22. juli 2025 kl. 17:23
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Man skal starte et sted! 😅
#3(Med 1 svar)
22. juli 2025 kl. 17:44
TruaXGOD
Det er selvfølge rigtigt nok.. MEEEN skal man bare i nærheden af don kraver det sku nogle timer på kontoen.
#4(Med 0 svar)
22. juli 2025 kl. 18:06
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Helt 100 - det er klart! Øvelse gør mester!
#5(Med 0 svar)
22. juli 2025 kl. 19:54
TubbyGold
Ja det er nok en ikke helt uvæsentlig pointe. Skidtet skal desværre nok sidde på rygraden og ikke et eller andet sted i baghovedet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.