MistR og co. spiller med i den næste CCT-turnering.

Sashi og Tricked deltager i CCT-turnering

Invitationerne til CCT Season 3 Europe Series 4 er sendt ud, og både Sashi og Tricked er blandt de inviterede hold.

Når CCT Season 3 Europe Series 4 skydes i gang den 29. juli, er det med to danske hold på deltagerlisten: Sashi og Tricked.

Det offentliggjorde turneringsarrangøren mandag på X, da de løftede sløret for alle de deltagende hold til den næste europæiske CCT-turnering i rækken.

De to danske mandskaber er blandt de 12 hold, der er inviteret direkte til onlineturneringens gruppespil. Ud over Sashi og Tricked deltager også blandt andre 9INE, SAW, Passion UA og Johnny Speeds.

Der mangler stadig fire hold i gruppespillet, og de skal findes blandt de 16 hold, der deltager i den lukkede kvalifikation. Den lukkede kvalifikation afvikles fra den 23. til den 28. juli og tæller blandt andet NIP, Eternal Fire, Monte, Imperial Valkyries og vinderne af Fragadelphia 19, KOLESIE.

Ud over invitationerne til både den lukkede kvalifikation og gruppespillet er otte hold også blevet inviteret direkte til turneringens slutspil.

Blandt de otte slutspilshold er danskerholdene OG, fnatic og ENCE. En fuld oversigt over de otte hold, der er direkte kvalificeret til slutspillet, kan ses her.

Onlineturneringen starter som nævnt den 29. juli. Turneringen afvikles frem til den 10. august.

#1(Med 2 svar)
22. juli 2025 kl. 12:30
Hunt
Siger Ecstatic bare nej til alt tier 2?

Nogen som ved hvorfor de ikke siger ja til nogle events? Er der folk på for lang ferie igen?
#2(Med 1 svar)
22. juli 2025 kl. 12:33
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Umiddelbart ikke andet end BLAST Bounty. De takkede også nej til ECL. Det ligner, at de undgår de her tunge "kval."-turneringer, fordi de ikke rigtig vinder på det - og har mere at tabe. Og mit bud er det måske også er derfor de rent faktisk har takket nej til andre tier-2-turneringer.

Men omvendt, så vinder de selvfølgelig heller ikke noget ved at takke nej til det hele.
#3(Med 0 svar)
22. juli 2025 kl. 12:56
Hunt
Det virker lidt vildt at hænge hele sin sæson op på at man nu skal ud og vinde i enten blast bounty eller fissure/Starladder senere.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.