
Sashi sender tidligere NAVI-spillere ud
Sashi skal ikke hjem, for de skal videre.
Onsdag har det danske mandskab nemlig besejret NAVis tidligere akademihold med 2-0 i den lukkede kvalifikation til ESL Pro League.
Det var nu ellers det unge akademihold, der kom bedst fra land, efter de på sikker vis gik til foran med 8-4 på CT-siden af Inferno. Efter pausen var Sashi-spillerne gode til at svare igen og sørgede for, at kampen skulle ud i overtid.
I overtiden kom Sashi stærkt fra start med to runder i streg, og selvom ex-NAVI Junior formåede at gøre det spændende, vandt Sashi med cifrene 16-14.
Opgøret fortsatte over på Ancient, hvor det denne gang var danskernes tur til at gå til pause i front med 8-4. Dominansen fortsatte herfra, da Sashi sikkert vandt fem runder i streg og dermed mappet med 13-4.
Sejren betyder, at Sashi nu er videre til lowerbracket-finalen i den lukkede kvalifikation til ESL Pro League, hvori de skal møde vinderen af kampen mellem Passion UA og PARIVISION. Kampen bliver spillet onsdag aften.