sk0r er et af de mere kendte navne udenfor The MongolZ i Mongoliet.

Hunnerne rekruterer

sk0r er den hjemvendte søn hos The Huns, der forsøger at træde i Mongolz' fodspor.

Der er ingen tvivl om, hvem der er fanebærere på den mongolske Counter-Strike-scene.

Majorfinalisterne i The MongolZ er langt foran deres landsmænd, men det betyder ikke, at der ikke er andre hold med store ambitioner i landet.

The Huns er et af de hold, og nu fuldender de holdkortet med en tidligere bekendt, 23-årige sk0r.

sk0r er et af talenterne fra regionen, hvorfor han tidligere har fået chancen hos blandt andet TYLOO.

På The Huns genser han sine tidligere holdkammerater Bart4k, nin9 og cobrazera.

Mange af de mongolske hold trækker på nationalhistorien i deres identitet. Det er eksempelvis i holdnavne som The MongolZ, The Huns, Chinggis Warriors (efter Djengis Khan, red.) og NomadS.

Scenen ser ud til at trives i øjeblikket på trods af, at ESIC bannede hele ATOX-holdet, der ellers var et a Mongoliets tophold.

The Huns er nu:

  • nin9

  • cobrazera

  • Bart4k

  • sk0r

  • xerolte

  • Carnage (Coach)
    --

  • yAmi (Bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.