AaB falder på målstregen i ESL Pro League-kvalifikation

Det tredje og afgørende map mod Hesta var endestationen for AaB.

I tirsdags spillede AaBs nye mandskab sig hele vejen videre til den anden dag i den åbne kvalifikation til ESL Pro League, og her fortsatte de gode takter, lige indtil det gjaldt.

AaB startede nemlig aftenen ud med en vigtig sejr på 13-9 over BASEMENT BOYS, hvorfor kun et Bo3-opgør stod mellem dem og en plads i den lukkede kvalifikation.

I den afgørende kamp om avancement ventede russiske Hetsa, der tidligere har vakt opmærksomhed efter anklager om snyd rettet mod dem fra diverse spillere og hold.

Det russiske mandskab startede opgøret ud bedst, efter de vandt en tæt duel på Mirage, der krævede samtlige runder af ordinær tid til at finde en vinder.

AaB-mandskabet var dog hurtigt klar til at svare tilbage med en dominerende 13-6-sejr på Ancient, hvorfor det hele skulle afgøres på Anubis.

Her kom russerne bedst fra land ved at vinde de første fem runder, men herefter vågnede danskerne op og gik til pause foran med to runder. Efter pausen tog russerne igen over ved at vinde seks runder i streg og bringe sig foran med 11-7.

AaB-mandskabet formåede at spille sig tilbage i kampen og bringe den ud i overtid, hvor Hesta i sidste ende vandt med 19-16 efter dobbeltovertid.

For de andre danskere blev ottendedelsfinalen endestationen for Altekz, MistR og resten af informix, mens acoRs mixhold kvalificerede sig med en sejr over WATERMELON.

Hesta
2 - 1
AaB
Alle maps
Hesta K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Vyacheslav 'slaxejezzz' Vinokurov 58 - 49 +9 82.7 79.5% 1.20
Amir 'eightz999' Abdulmedzhidov 61 - 51 +10 82.5 73.1% 1.14
Andrey 'abiraju' Sergin 56 - 54 +2 83.0 66.7% 1.11
Dmitriy 'anttzz' Kirillin 46 - 57 -11 67.3 73.1% 0.90
Valeriy 'Muk0s' Mukovnin 46 - 56 -10 63.8 60.3% 0.88
AaB K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Jonas 'Boye' Boye Østergaard 61 - 55 +6 78.6 75.6% 1.15
Danmark Sander 'qx' Thomas 54 - 52 +2 70.8 79.5% 1.07
Danmark Viktor 'Viggo' Simonsen 56 - 60 -4 77.4 61.5% 1.06
Danmark Thomas 'SinK' Laursen 49 - 54 -5 71.9 73.1% 1.06
Danmark Mark 'stesso' Sørensen 46 - 47 -1 67.4 76.9% 0.96
#1(Med 0 svar)
9. juli 2025 kl. 23:17
tOPZ
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Stay Moist #longevity
#2(Med 0 svar)
10. juli 2025 kl. 00:27
BYRTz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Tror vi så stadig er det er en cheaterbande?

EDIT: Ikke at jeg siger de ikke gør, men altså det er da et interessant emne stadig i dag, siden de også var ret sus mod GL i februar kvallen
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.