YEKINDAR er nu officielt en del af FURIA.

Officielt: YEKINDAR skriver under med FURIA

Den lettiske spiller YEKINDAR kan nu kalde sig FURIA-spiller.

Efter et lejeophold i FURIA skifter den tidligere Liquid-spiller permanent til den brasilianske organisation.

Det annoncerede FURIA fredag eftermiddag på det sociale medie X.

I videoen teaser FURIA et farvel til den lettiske spiller, men i virkeligheden bliver YEKINDAR nu en del af holdet på fuldtid. Han har skrevet under på en kontrakt, der løber til juli 2027.

FURIA skiftede til et internationalt lineup tilbage i april, da de først hentede molodoy, mens YEKINDAR senere sluttede sig til som stand-in sammen med den unge AWP'er.

Skiftet gav pote med det samme. Holdet nåede slutspillet ved PGL Astana og endte på en fjerdeplads, men skuffede ved IEM Dallas. Til majoren var FURIA i hopla, og det var især YEKINDAR, der leverede en imponerende 1.32 rating i andet stadie af turneringen og fortsatte stærkt i tredje stadie og slutspillet med en samlet rating på 1.21.

Den præstation har sikret ham en fast plads på holdet. Næste turnering bliver i Serbien, hvor FURIA deltager i FISSURE Playground 1, inden turen går til Tyskland, når IEM Cologne skydes i gang.

FURIA er nu:

  • Brasilien yuurih

  • Brasilien KSCERATO

  • Brasilien FalleN

  • molodoy

  • YEKINDAR

  • Brasilien sidde (Coach)
    --

  • Brasilien skullz (Bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.