
POWER Liga-debutanter skifter ejerskab og to spillere
Der har været store ændringer hos Vendetta Gaming i løbet af sommerpausen.
Først gik den tidligere medejer, duality, af og overlod organisationen til sin medejer gennem fire år, Ravnerok, d. 26 juni. Så gik der ikke mere end fire dage, før den første store beslutning blev taget, hvilket har resulteret i to spillerskifte på holdkortet.
Vendetta Gaming besejrede HyperioN i kampen om en plads i Ligaen, men kralle har valgt ikke at forlænge sin kontrakt med organisationen, mens organisationen valgte ikke at forlænge med PURK.
Vendetta Gaming har i stedet erhvervet sig N4XX1$ og m0vski-. Det skriver organisationen i et opslag på X. Duoen var holdkammerater på det seneste AaB-mandskab, der endte med at gå hver til sit efter en skuffende sæson i AceZone 1.division.
Vendetta er nu:
-
Laykinn
-
wezx
-
mAnGo
-
N4XX1$
-
m0vski-