Det var efter NAVIs sejr ved Esports World Cup 2024, at Diogo Jota poserede med holdet.

NAVI sender hilsen til afdød portugisisk fodboldspiller

Fodboldstjernen Diogo Jota blev blot 28 år gammel.

Fodboldspiller for Liverpool og det portugisiske landshold, Diogo Jota, og hans lillebror Andre Silva er d. 3 juli afgået ved døden efter en tragisk bilulykke. Diogo Jota havde netop vundet Premier League med sit klubhold, Liverpool og Nations League med Portugal.

Derudover blev Diogo Jota gift med sin kone for under to uger siden. Sammen havde de tre børn.

Flere har allerede kondoleret - herunder Cristiano Ronaldo, DBU, UEFA, utallige fodboldklubber rundt omkring i verdenen og esportsorganisationen NAVI.

Du kan se NAVIs kommentar i bunden af artiklen.

Ejede esportsorganisation

Diogo Jota var ligesom en række andre fodboldspillere interesseret i ikke bare Counter-Strike, men Esport generelt. Herunder Casemiro, Zinchenko og Danmarks Simon Kjær. Diogo Jota ejede Esportsklubben Luna Galaxy, der dog aldrig erhvervede sig et Counter-Strike hold.

Diogo Jota var repræsentant til Esports World Cup i 2024, og skulle angiveligt havde været til stede igen i år. I et opslag på Esports World Cup og Diogo Jotas egen Instagram sidste år, kunne man se ham blandt andet spille EA Sports FC 24 mod MistR, tage billeder med G2 og posere med NAVI efter deres sejr.

Netop NAVI har sendt deres kondolence til fodboldspilleren.

Se NAVIs kommentar her:

#1(Med 0 svar)
3. juli 2025 kl. 16:21
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Trist nyhed.
#2(Med 0 svar)
3. juli 2025 kl. 19:30
aGk
Dust2TV sub
Tragisk :(
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.