
Her er kyousukes afløser i Spirit Academy
I slutningn af maj kunne Spirit løfte sløret for tre nye akademihold, og allerede nu er de begyndt at forfremme spillere internt.
Efter kyousuke blev solgt til Falcons, har Spirit Academy manglet en ny femte mand, som de har hentet fra deres Black-hold.
Det afslørede organisationen i lørdags på X.
Den bare 16-årige ukrainer Mazay er spilleren, der har fået chancen på organisationens førende akademihold, hvor han slutter sig til blandt andre syph0 og alkarenn.
Ikke meget er kendt om ukraineren, da han i øjeblikket ikke har nogle registrerede kampe på databasen HLTV. Det ændrer sig nok snarest, da Spirit-holdet er rangeret nummer 38 i verden og derfor ligger lunt i svinget til invitationer for tier 2-turneringer.
Spirit Academy er nu:
-
robo
-
Mokuj1n
-
Mazay
-
syph0
-
alkarenn
-
S0tF1K (Coach)