Spil Counter-Strike ved Landsstævnet

DGI har valgt at inkludere CS i programmet til årets Landsstævne, hvor man kan komme og prøve spillet.

Torsdag den 3. juli åbner DGI dørene til årets Landsstævne, der løber fra den 3. til den 6. juli i Vejle.

Udover de sædvanlige aktiviteter kan man også i år prøve nye aktiviteter - blandt andet Counter-Strike, som er kommet med på programmet.

Det eneste, det kræver, er, at man har et landsstævnearmbånd. Så er det ligegyldigt, om man aldrig har spillet spillet før, eller om man i forvejen har flere tusinde timer i det.

Både torsdag, fredag og lørdag - den 3., 4. og 5. juli - kan alle med landsstævnearmbånd komme og dyste i CS på Rosborg Gymnasium i Vejle - lige midt i Stævnecentrum.

Der bliver mulighed for at spille både Wingman (2 mod 2) og Duels - Xplay (1 mod 1). Og hvis du vil træne din reaktionstid, kan du prøve Blazepods. Alt imens fagkyndige trænere fra foreningslivet står klar til at hjælpe og sørge for, at serveren kører som den skal.

Faktaboks

Counter-Strike v. DGI Landsstævne 2025:

Esport - Counter-Strike - Kom og prøv:

Hvornår:

  • Torsdag, d. 3. juli, kl. 10:00 - 15:00 (pause 12:00 - 13:00)

  • Fredag, d. 4. juli, kl. 10:00 - 16:00 (pause 12:00 - 13:00)

  • Lørdag, d. 5. juli, kl. 10:00 - 16:00 (pause 12:00 - 13:00)

Hvor: Rosborg Gymnasium, Vestre Engvej 61K, 7100 Vejle
Område: Stævnecentrum
Hvem: Alle med 4-dages landsstævnearmbånd

OBS: Salget af 4-dages billetter lukkede d. 24. april! Du kan dog stadig købe 1-dags billetter til fredag og lørdag.

Kilde: DGI Landsstævne 2025

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, man kan bare møde op. Det kræver dog stadig, at man har et gyldigt 4-dages landsstævnearmbånd, som bliver scannet inden aktiviteten starter.

Mere information kan findes her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.