cadiaN på scenen ved IEM Chengdu 2024.

Video: cadiaN besøger kennyS i Kina

Den tidligere AWP-stjerne, kennyS, har haft cadiaN på besøg i Kina. Det er der kommet en YouTube-video ud af.

Hvis man på det seneste har fulgt en smule med på cadiaNs sociale medier, særligt Instagram, så har man nok set, at den tidligere HEROIC-, Liquid- og Astralis-spiller, cadiaN, for nylig har været en tur i Kina.

Anledningen til cadiaNs Kina-tur var en invitation fra den tidligere AWP-stjerne, kennyS, som nu er bosiddende i landet. Han havde inviteret danskeren over for at deltage i en showmatch-tour.

Den tidligere Astralis-kaptajn blev flere gange spottet i selskab med kennyS, på diverse billeder og videoer rundt omkring på diverse sociale medier. Og nu har kennyS, der driver forretning og lever livet i Kina, sågar også offentliggjort en video på sin YouTube-kanal, der viser at cadiaN har været på besøg.

I den 8 minutter og 35 sekunder lange video, som kennyS har lagt op, hænger franskmanden og danskeren ud med hinanden, deltager i kinesiske shows og spiller showkampe mod hinanden. Derudover får kennyS også vist cadiaN lidt rundt i det kinesiske landskab.

Hele videoen kan ses herunder:

Som det fremgår i videoen, så er cadiaN stadig yderst populær i Kina. Det er ligeledes kommet til udtryk ved de turneringer han tidligere har deltaget i, i Kina, hvor han altid har haft en stor stjerne hos det kinesiske publikum.

cadiaN sidder stadig på bænken hos Astralis, og der bliver ikke meldt noget ud om hans fremtid i videoen.

#1(Med 2 svar)
20. juni 2025 kl. 17:32
Fenix7
På deres fælles strøm (cadian + kennys) sagde Casper, da han blev spurgt, om han ville vende tilbage, ja, så snart kontrakten med Astralis slutter, vil han ikke længere eksperimentere og vende tilbage til sin sædvanlige rolle som AWP +IGL. Stream-optagelsen er tilgængelig på kinesisk YouTube (billibilli)
#2(Med 1 svar)
21. juni 2025 kl. 23:54
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Glædeligt hvis han vender tilbage på et hold i sine vante roller. Kunne et eller andet sted være fedt at se ham på et hold med nogle unge danske knejter, som han kan være med til at bygge op. Med mindre han selvfølgelig stadig har mod på at spille på øverste hylde.

Apropos Bilibili er det sgu en jungle med de kinesiske streamingtjenester. Ved bl.a. også at de har Douyin og Huya, som nogle af de andre steder. Men der er meget sjovt og mærkværdigt content derinde. De er kreative! Man skal dog lede godt for at finde noget fra de kinesiske kanaler. Typisk har jeg fundet dem igennem russiske kanaler.
#3(Med 0 svar)
22. juni 2025 kl. 08:13
Fenix7
Jeg kører en russisk telegramkanal om cadian, men jeg har ikke meget information, du kan tage noget fra mig.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.