ENCE sår tvivl om fair play i deres kommende finale.

ENCE anklager finalemodstander for snyd

gla1ve spiller finale mod polske M1 i YGames Pro Series Season 5, men ENCE er bekymrede for, om modstanderne har rent mel i posen.

Det er ikke ofte, at en organisation eller hold beskylder deres finalemodstandere for ikke at have rent mel i posen før kampen spilles.

Men det er tilfældet for ENCE og M1, der skal spille en Bo5-finale i YGames Pro Series Season 5 klokken 19:00 i aften.

I et opslag på X lufter ENCE deres bekymringer for finalens integritet. Det begrunder de med deres observationer af M1 fra indbyrdes opgør tidligere i sæsonen og informationer om M1 fra andre turneringsarrangører, de er kommet i besiddelse af.

Vi udsender denne udtalelse for at udtrykke vores alvorlige bekymringer omkring integriteten i forbindelse med vores kommende finale-kamp mod M1 i YGames Pro Series Season 5.

Gennem hele sæsonen, herunder vores tidligere kamp mod M1, har vi observeret adfærd og handlinger, der rejser betydelige spørgsmål om fair play. Yderligere oplysninger fra andre turneringsarrangører, som tidligere har haft M1 med i deres events, har forstærket disse bekymringer.

Under de givne omstændigheder havde vi alvorlige tvivl om integriteten af aftenens finale og konkurrencens retfærdighed. Vi rejste disse problemer over for turneringsarrangørerne og vælger nu at gøre dem offentligt kendt.

YGames har reageret på vores bekymringer ved at meddele, at videooptagelser af hver spillers POV (synsvinkel) vil blive vist på streamen under finalen. Derudover vil de som tidligere benytte Akros anticheat-software, og POV-demooptagelser er obligatoriske. Optagelserne vil blive delt med holdene dagen efter finalen.

Åben kommunikation gør det muligt at give udtryk for bekymringer. Hurtig håndtering af problemer er med til at opbygge et troværdigt VRS-rangsystem og styrker troværdigheden af esporten i Counter-Strike 2.

Du kan se det oprindelige opslag fra ENCE i bunden af artiklen.

M1
1 - 3
ENCE
Alle maps
M1 K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Miłosz 'AntyVirus' Konieczka 73 - 68 +5 96.7 73.2% 1.26
Kamil 'suonko' Węgrzynkiewicz 59 - 67 -8 71.3 56.1% 0.95
Piotr 'Frontsiderr' Moś 47 - 61 -14 73.2 67.1% 0.91
Dominik 'fanatyk' Barkiet 42 - 63 -21 50.5 63.4% 0.73
Piotr 'PeTeRoOo' Barcik 30 - 66 -36 53.7 65.9% 0.67
ENCE K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Kacper 'xKacpersky' Gabara 80 - 55 +25 104.7 76.8% 1.50
Paavo 'podi' Heiskanen 74 - 42 +32 92.8 89.0% 1.49
Viktor 'sdy' Orudzhev 69 - 49 +20 82.5 74.4% 1.25
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 48 - 50 -2 72.8 84.1% 1.11
Ryan 'Neityu' Aubry 53 - 56 -3 71.9 69.5% 0.96
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.