Pog! XANTARES er tilbage på Twitch.

XANTARES tilbage på Twitch efter 4 år

I fire år har man måttet undvære XANTARES-peeks i FPL på Twitch, men ikke længere.

Hvis du er en af dem, der godt kan lide at se de professionelle spillere give den gas under mindre formelle rammer end i de store turneringer, så er der gode nyheder.

En af FPLs største ikoner, tyrkiske XANTARES, er tilbage på Twitch efter fire år.

XANTARES blev særligt kendt for sit Ferrari-peek, eller XANTARES-peek som det også blev kaldt, i FPL, og han nåede at bygge en store skare af følgere op over sine mange år på streamingplatformen Twitch.

Det var dog ikke uden problemer, da XANTARES flere gange fik en timeout for udtalelser, der stred imod Twitchs retningslinjer for deres streamere. Det resulterede til sidst i en fire år lang udelukkelse fra platformen, som nu er ophævet.

XANTARES takker sin nye arbejdsgiver, Aurora, for at have hjulpet ham med at få sin udelukkelse ophævet. Han havde prøvet ad flere omgange selv, men uden held. Rifleren takker også sine fans og lover, at han er vokset som person som følge af processen.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.