
WOPA skal løfte spillet i aften
I løbet af ugen har vi bragt interviews med holdkaptajnerne fra XI Esport og Preasy X Volt: Sinzey og Maze.
Begge var enige i, at denne sæsons utrolig lige fordeling af point i tabellen indtil videre ikke helt afspejlede det reelle niveau holdene imellem. I hvert fald ikke det niveau vi burde forvente. Derfor forudsagde begge også, at vi ville se en mere klar fordeling mellem top og bund her efter transfervinduet.
WOPA er et af de hold, der måske ikke har været så dominerende i ligaen, som mange havde forudset. Det skal de rette op på i aften.
Holdet er på ingen måde tabt i tabellen, men befinder sig blot som en blandt mange i midten af mængden. Forud for dagens kampe er de på en femteplads med 12 point, men har samtidig spillet det færreste antal kampe af alle i POWER Ligaen.
Hvis de sejrer over MASONIC og Prestige i aften, springer de hurtigt op på en delt andenplads ved siden af XI Esport. Vi viser begge kampe på Dust2tv i aften klokken 18:00 og 19:00.
MASONIC startede skidt ud i denne sæson, men nu har de kæmpet sig op på en fjerdeplads. De skal også spille to kampe i aften og kan faktisk spille sig helt op på en førsteplads, hvis de vinder begge kampe.
Efter POWER Ligaens kampe besøger vi AceZone 2. Division A på streamen, hvor Nice Guys får lov til at blive vist to gange. Først i kampen mod Future Gaming klokken 20:00 og derefter mod Hedensted X SERA Talent klokken 21:00.
I aften sender Dust2tv følgende:
18:00 - MASONIC vs.
WOPA
19:00 - WOPA vs.
Prestige
20:00 - Future Gaming vs.
NiceGuys (2. Div A)
21:00 - Hedensted X SERA Talent vs.
NiceGuys (2. Div A)